Indledning
En smuk fattiggård, som er placeret på toppen af en banke med røde og grå murer, guld på gavlen af indgangsdøren.

Dette var det idylliske syn man så, når man i slut 1800 – tallet så på en dansk fattiggård, men var dette det rigtige syn at have på en fattiggård?

Henrik Pontoppidan sætter fokus på det realistiske billede af samfundet på en fattiggård, igennem hans novelle ”Naadsensbrød” som er skrevet i 1887.

I novellen møder vi Stine. Stine er hovedpersonen i novellen, og er talerør for de fattige mennesker der levede i Danmark på dette tidspunkt.

Uddrag
Maatterne.” og ” Stor og værdig, saa selv Gulvene skjælver under hans Trin…” Fortælleren beskriver her at han er som ”gud-fader”, da det er den måde beboerne opfatter ham på.

Det bliver dog her brugt som et negativt ladet ord, idet man kan se at hvordan beboerne reagerer til hans indtrængende i rummet.

Gulvene der skælver, er med til at forstærke vores indtryk af en magtfuld mand, der er frygtindgydende. Udover at han virker frygtindgydende

mister vi sympati for inspektøren når vi hører at han spiser bøf mens alle beboerne får serveret tørt rugbrød. Gennem novellen for vi altså et billede af en mand fra overklassen

der ikke har noget empati for de fattige der kommer på gården, fordi de ikke kan forsørge dem selv. Han føler sig bedre fordi han styrer fattiggården, og han kan få beboerne til alt.

Inspektøren bliver beskrevet som en flad karakter, hvilket også gør at vi kun associere ham med en ond karakter.

Novellen tager sted i slut 1800 – tallet, hvor fattiggårdene blev fremført . Fattiggården er et sted man blev placeret, når man ikke længer kan forsørge sig selv.

Man arbejdede således på fattiggården, hvor man for sit arbejde modtog husly og mad. Det fysiske miljø på denne fattiggård bliver beskrevet

som et kongeligt og idyllisk sted ”Helt kongeligt ligger dette paa Toppen af en kratbevoxet Banke ud mod Fjorden – muret i rødt og graat

med Spir paa Gavlene og Majestætens Navnechiffer funklende i Guld paa blaa Grund over Indgangsdøren.”