Indledning
”En stor dag” af Henrik Pontoppidan, blev skrevet i år 1899 umiddelbart efter det moderne gennembrud, dog indeholder teksten meget af de kendetegn som man forbinder med det moderne gennembrud.
Det moderne gennembrud anses for at vare fra 1870 til 1890 og betegnelsen anvendes især om litteraturen i Skandinavien og bruges om nordiske digtere som under Georg Brandes’ lederskab satte problemer under debat.
Nogle af kendetegnene ved litteraturen under det moderne gennembrug er kvindekamp, kritik af romantikken, frisind, ateisme, fornuft/rationalitet/logik, realisme og darwinisme. ”En stor dag” er dog især præget af realismen.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Saa længe denne endnu var nogenlunde fuld, var Forholdet imellem Ægtefolkene det bedste; men efterhaanden som de nærmede sig Bunden, blev der Krig.
Da sloges de i Sengen og rev hinanden i Haaret – til stor Morskab baade for deres egne og andres Børn, der stod paa Taa udenfor Vinduet og kiggede ind”.
Her kan vi næsten forestille os fortælleren som af de børn som står og kigger på uden for vinduet og dog beskrives børnene udefra, så de betragtes altså også, mens de lurer på ægteparret inde i stuen.
Fortælleren forholder sig dog ikke helt objektiv og en gang i mellem skinner der en holdning igennem i fortælleren sprogbrug:
“Der gik en hel Uge, uden at man saae eller hørte noget til ham”. Da fortælleren her vælger at skrive ”en hel uge” fremfor bare en uge, tilkendegiver fortælleren indirekte sin mening om at han synes at en uge er lang tid.
Skriv et svar