Indledning
”Et muldskud” er en novelle skrevet at Henrik Pontoppidan, som var en af de helt store forfattere under det moderne gennembrud.

Den er fra novellesamlingen ”Krøniker” som er skrevet i 1889 under det moderne gennembrud. Henrik Pontoppidans skrivestil indeholdt altid ironi og realisme, hans skrivestil repræsenterede skrivestilen som kaldes for kritisk realisme.

Igennem hans forfatterskab udtrykte han sig kritisk overfor samfundet, og han var i høj grad taler for de lavere klasser.

De områder Henrik Pontoppidan kritiserede samfundet på var de tre k’er som er henholdsvis køn, kirke og klasse.

Litteraturen var der for at iscenesætte disse problemer hvilket også kommer til udtryk i ”Et muldskud”. Ægteparret som lever et idyllisk og problemfrit liv og efter et lang og trofast liv sammen har de et sidste ønske som er ”

At det dengang måtte forundres dem også at følges ad til Evighedens porte” s.1 l.39. Døden afspejler i virkeligheden samfundets syn på forskellige klasser.

Uddrag
Fortællersynsvinklen er skrevet i 3.personfortæller som er altvidende, fordi man bliver ført igennem novellens handling.

Den er kronologisk og fremafgående. Fortælleren er altvidende da han ved en masse om ægteparret, som ikke bliver nævnt direkte for læseren.

Fortælleren ved blandt andet hvilke holdninger ægteparret har. For eksempel deres holdning til børn. ”Børn havde de aldrig haft og heller aldrig ønsket sig.

De vidste, at den, Gud giver Børn, giver han ogsaa Sorger, og det havde netop været Formaalet for enhver af deres Handlinger saavidt muligt at sikre sig imod enhver Bekymring.” s.1 l.28-30.

Fortælleren kunne være en ven af ægteparret eller en af de ansatte tjenestefolk som kender til ægteparrets forhistorie, og har derved kunnet se deres historie med egne øjne.

Igennem hele novellen kan man føle at der er ironi. Dette kommer til udtryk, når ægteparrets liv beskrives. ”

I adskillige Aar levede Ægteparret virkelig her i uforstyrret Glæde.” s.1 l.34. Det ord vi især skal holde øje med, er virkelig. Med ordet virkelig kan det virke en smule ironisk at de virkelig lever det gode liv.

Fortælleren syntes også det virker lidt overdrevet/ironisk at deres liv er så godt, og dette kan derfor forekomme en smule ironisk.

Stort set igennem hele teksten er der ironi, men da han skal beskrive vagabonden, så forsvinder ironien helt.

Dette gør den fordi han har sympati for vagabonden. Pontoppidan sympatiserer ikke de rige og når han beskriver dem, bruger han ironi for at beskrive deres liv. Med ironien får han deres liv til at lyde meget mere perfekt.

”Et muldskud” er kronologisk fremadgående, og kan derfor inddeles i tre afsnit. Start, konflikt og løsning. I starten præstenres vi for personerne som er med i novellen.

Vi præsenteres mest for ægteparret da de er det centrale i novellen, derfor hører vi også meget omkring deres bolig og miljøjet ved deres bolig. Konflikten udspiller sig i midten af novellen, hvor spændingen stiger.