Indledning
I slutningen af 1800-tallet, blev arbejdernes, kvindernes og andre undertrykte samfundsklassers, rettigheder sat til debat. Forfattere som stillede spørgsmålstegn ved disses rettigheder, skrev samfundskritisk litteratur, som stadig har relevans den dag i dag.

I Henrik Pontoppidans novelle Muldskud (1888), skildres det umiddelbare bekymringsfrie liv af et ægtepar, som lever tilfredst i en stor villa langt fra uro og forstyrrelser, med den mest idylliske tilhørende have. Ægteparret har dog en livsændrende oplevelse, som vender deres harmoniske liv på hovedet.

Novellen skildrer kontrasten mellem livet hos herskabet og de lavtstående i samfundet, i en litterær periode, hvor folk begynder at stille spørgsmålstegn, ved uretfærdighed blandt rettigheder.

Uddrag
Novellen Muldskud som er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1888, starter ud med, især at lægge vægt på den fuldstændigt idylliske beskrivelse af ægteparrets omgivelser. Deres villa ligger ”I en smilende Egn mellem Skov og Sø”1, og den bliver beskrevet som ”halvt et Slot, bygget af smukke røde Sten, med et lille Taarn, sirlige små Karnapper og en lukket Glasveranda”.

De har ønsket sig at skabe et liv, ”borte fra den urolige Verdens larm”, og man får meget hurtigt en fornemmelse af, at ægteparret er velhavende, og bor afskærmet fra omverdenen. Ægteparret har ingen børn, men lever i deres tilsyneladende ”paradis”, med deres to kæledyr og to tjenestefolk.

Begyndelsen af historien tager udgangspunkt i harmoni og ro, men i beskrivelsen af Glasverandaen, som om efteråret bliver skjult af ”en blodrød vild Vin”3, ligger der alligevel en foruroligende tone bag det ellers idylliske billede der dannes af miljøet. Adjektiverne ”blodrød” og ”vild”, lægger op til at noget ikke helt er som det skal være i ægteparrets paradishave.