Indledning
Jagten på lykke er gennem tiden blevet definitionen på, rig – kontra fattig, som i dag er et spørgsmål man ønsker at få svar på, men opskriften findes ikke.

Netop i det moderne gennembrud blev forholdet mellem rig og fattig for første gang belyst, som novellen Muldskud af Henrik Pontoppidan fokuserer på.

Novellen muldskud er fra novellesamlingen Krøniker og er skrevet i 1890 under det moderne gennembrud.

Muldskud er skrevet af Henrik Pontoppidan, som var en af det moderne gennembruds mest annerkendte forfattere. Han blev født d. 24. juli 1857 i Fredericia og døde d. 21. August i 1943 i Ordrup.

Henriks skrivestil er særligt kendetegnet gennem realisme og ironi. Hans særlige skrivestil bærer præg af den skrivestil, som kaldes kritisk realisme.

Denne skrivestil betyder at han forholder sig kritisk til samfundet, og er en af de første til at belyse de undertryktes forhold igennem hans forfatterskab.

I novellen Muldskud stiftes bekendtskab til et ægtepar, som oplever et brud på overfladen, som ændrer deres ellers perfekte -og idylliske liv.

Da de en morgen vågner op til en vagabonds selvmord i deres have, og hans død efterlader et aftryk i havens idyl ligesom et muldvarpeskud i en frodig, pæn græsplæne.

Uddrag
Novellens introduktion, bærer præg af eventyrlige træk, og scenen sættes gennem de idylliske og smukke miljøbeskrivelser, som i begyndelsen af novellen beskriver område, som ægteparret lever i.

Ægteparrets fredsfyldte villa er placeret ved ”en smilende egn mellem skov og sø”, og villaens udseende beskrives som værende ”halvt et slot, bygget af smukke røde sten, med et lille taarn, sirlige smaa karnapper og en lukket glasveranda” (L.1-3).

Villaen er fyldt med idyl, hvor ægteparret har ønsket at etablere et roligt og fredsfyldt hjem, hvor ”verdens tummel” og ”livets jammer og elendighed” (l.15) ikke høre hjemme i deres lille paradis.

De vil leve et lykkeligt liv uden nogen forstyrrelser og værne om deres idyl. Parret fornøjes af deres formue i selskab med deres hushjælper, en buttet hund og deres talende papegøje.

Starten på novellen ”muldskud” beskriver stemningen i huset som stilhed og idyl. Men under facaden skimtes små tegn på, at roen ikke kan forsætte evigt. For eksempel bliver ægteparrets glasveranda skjult om efteråret ”af en blodrød, vild vin” (L.3-4).

Disse to tillægsord vild og blodrød indikerer, at der forgår uforudsigelige hændelser i haven, hvilket også underbygges ved brug af billedsprog som blodrød, hvilket også skaber et dystret og uhyggeligt billede og en kontrast i forhold til deres eller perfekte hjem som slangen i paradis.

I midten af deres frodige have, gror noget vildt og forfærdende, i takt med at ”alle træernes Blade at hviske til dem om Menneskelivets Elendighed” (L. 92-93), som præsenterer verdens ubehagelige sider, som stille begynder at trænge sig på.