Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det moderne gennembrud er en litterær periode der fandt sted i 1870 til 1890. Perioden kendetegnes ved at kunstnerne og forfatterne gjorde oprør med de værdier der havde præget den tidligere periode romantikken.
Romantikken var karakteriseret ved malerier der lignede idylliske glansbilleder af smukke motiver, gerne med et præg af overnaturlig, eller guddommelig indtrængen i form af gyldent lys. Derudover var fortællingerne glade og håbefulde, fyldt med nationalromantisicisme.
Det moderne gennembrud satte derimod fokus på de mere dystre og måske mere reelle emner i det danske land. Afbildninger af fattige og kæmpende familier der ikke har til dagen og vejen, blev mere normale end unge piger der plukker blomster på engen i solskinsvejr.
Fortællingerne blev mere dystre, og gav et mere retvisende billede af hvordan folket i Danmark rent faktisk levede.
Fokus var i perioden også på Darwinisme eller evolutionsteori, som tager udgangspunkt i, at mennesket ikke stammer fra gud
som romantikken antyder, men derimod er et produkt af naturen, og som er udviklet over en længere periode af naturen. Dette kan blandt andet ses i norske Bjørnestjerne Bjørnson’s digt Salme ll:
Ære det evige forår i livet,
som alting har skabt!
Opstandelsens morgen det mindste er givet, kun former går tabt.
Slægt føder slægt,
stigende ævne den når;
art føder art
i millioner af år
Verd’ner forgår og opstår.
Her forklarer Bjørnestjerne Bjørnson hvordan slægt og arter sammen gennem millioner af år har formet alle de dyr og mennesker vi ser omkring os til at være præcis sådan som de er i dag.
Skriv et svar