Indledning
#MEETOO har været en stor del af de sociale mediers verden over de sidste par år. Flere og flere kvinder står frem med deres historier om sexchikane og krænkelser af mænd i magt positioner
og emnet er derfor blevet meget diskuteret. Margrethe Vestager, konkurrencekommissær i EU, giver hendes holdning på emnet i kronikken “Margrethe Vestager:
” Metoo har givet os modet. Vi skal ændre magtens maskuline sprog”. Artiklen er udgivet 11. april 2018 hos JydskeVestkysten.
Artiklen handler om #metoo kampagnen, og hvordan samfundets opfattelse af magt er. Der tales om hvordan mænd i magtpositioner misbruger magt
og der er særligt fokus på, at magt ikke er noget man har eller ejer, fordi man er særlig. Margrethe Vestager snakker om udviklingen af kampen om ligestilling, og hvordan flere og flere kvinder nu også står i en magtposition.
Dermed er der stor vægt på ligestilling i kronikken. Hun mener altså, at kvinder ikke skal opføre sig som mænd for at få magt, men kvinder skal have magt, som den person de er.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Man kan også se på hvilke retoriske virkemidler, Margrethe Vestager burger. Margrethe bruger f.eks. symbol, da hun vælger at referere til biblen:
”I Biblen minder Paulus os om, at kvinder skal tie i større forsamlinger.”7, her nævner hun biblen, som er et symbol på noget helligt og noget betydningsfuldt.
I denne sammenhæng giver det også mening at fortolke på hvorfor, hun vælger at referere til biblen, og hvilken meningen det har.
Margrethe tale her om hvordan hun mener at den mentale model for magt afsløres i vores sprog, og i denne sammenhæng siger hun, at Paulus i biblen fortæller os, at kvinder skal tie i større forsamlinger.
Det giver os et indblik i, at dette problem har stået på mindst lige så længe, som biblen har eksisteret.
Da biblen symboliserer noget helligt og det korrekte, giver det en effekt, der viser hvor stort, og svært problemet er, da det bliver fremstillet i biblen som en norm.
Margrethe Vestager gør også brug af retoriske spørgsmål, hun siger f.eks.: ”Men vil kvinder så ikke bare bruge, at de er kvinder?”8.
Dette er en form for spørgsmål, der ikke forventes eller kræver noget svar, men det giver blot en eftertanke hos modtageren, og de bliver derved inddraget på en anden måde.
Vi kan også se på nogle sproglige virkemidler, som hun bruger som f.eks. gentagelser. Hun bruger bl.a. epizeuxis, der handler om at et ord gentages flere gange i træk.
Hun siger f.eks.: ”MeToo’s mange, mange modige kvinder…”9, her gentager hun altså ordet ”mange”, som gøres for at under- strege hvor mange det egentlig er, og det giver en større betydning for ordet ”modig”, der kommer efterfølgende.
En anden form for gentagelse som hun gør mere brug af, er epanastrofe som handler om, at en sætning slutter, med det samme som den næste begynder med, her siger hun f.eks.: ”Endelig.
Endelig tror verden på kvinderne.”10, på samme måde som før understeger dette hendes budskab, og giver en fornemmelse af entusiasme for emnet fra hende.
Et andet eksempel på dette: ”…fordi man er særlig. Særlig udvalgt.”11, her er effekten det samme, og det skaber en større opmærksomhed hos læseren.
Skriv et svar