Indholdsfortegnelse
Ideologi:
Regressiv ideologi:
Progressiv ideologi:
Legitimerende:
Charles Montesquieu:
Klassisk liberalisme:
Traditionel konservatisme:
Socialisme:
Kommunismen:
Socialliberalisme:
Neoliberalisme:
Socialkonservatisme:
Nationalkonservatisme:
Socialdemokratisme:
Revolutionær socialisme
Den grønne ideologi:
Populisme:
- Højreorienteret:
- Venstreorienteret:
Venstre- højre akse:
Partiernes fordeling på rød og blå blok:
Værdipolitiske venstre:
Molins model:
De forskellige faktorer i molins model:
- Valg af standpunkt:
- Interessefaktor:
- Opinionsfaktor:
- Kontinuitet:
- Popularitet:
- Parlamentarisk faktor:
- Personfaktor:
- Ydre faktorer:
Downs model:
Eastons model:
- Demokrati:
- Autokrati:
- Teokrati:
- Direkte demokrati:
- Repræsentativ(indirekte) demokrati:
- Konkurrencedemokrati:
- Deltagelsesdemokrati:
- Den normative styringskæde:
- Den normative styringskæde:
- Direkte magt (åbenlys magtform):
- Indirekte magt (indforstået magtform):
- Bevidsthedskontrollerende magt (magt som manipulation):
- Diskursiv magt (magt som italesættelse):
- Institutionel magt (magt gennem socialisering):
- Instrumentel deltagelse:
- Parlamentarisk demokrati:
- Præsidentielt system:
- Parlamentarisk styringskæde:
Lovgivningsprocessen:
- Initiativfasen:
- Beslutningsfasen:
- Implementering Fasen:
- Lovgivningsprocessen og Eastons model:
- Positiv parlamentarisme:
- Negativ parlamentarisme:
- Mindretalskoalition:
Statsborger:
Medborger:
Modborger:
Mægtiggørelse:
Myndiggørelse:
Socialisation og identitetsdannelse i det 21. århundrede:
Familietyper og multisocialiseringsmodellen:
● Normer:
● Roller:
● Sanktioner:
● Internalisering:
● Social kontrol:
● Familietyper:
George H. Mead:
1. Interaktion:
2. Normer og værdier:
3. Social identitet:
Bindestregsidentitet:
Erving Goffman:
- Setting:
Frontstage:
Backstage:
Risikosamfund
Individualisering:
Institutionaliseret Individualiser:
Valgbiografi
Det danske velfærdssamfund
- Det danske velfærdssamfund
- Kapital:
- Felt:
- Social mobilitet:
Social arv:
Positiv social arv:
Negativ social arv:
Mønsterbrydere:
Absolut og relativ fattigdom:
Velfærdsstat
2 typer af goder fra staten:
1) overførsler - pension, børnepenge, SU, kontanthjælp - penge fra staten
2) serviceydelser - sundhedsbehandling, uddannelse osv.
- Principper:
- Retsprincippet:
- Forsikringsprincip:
- Danmark:
Den universelle (socialdemokratiske) velfærdsmodel
Den residuale (liberale) velfærdsmodel
Den korporative (konservative) velfærdsmodel
- Dyrt:
- Årsager:
Eksterne udfordringer:
- Globalisering:
Økonomisk globalisering:
- Udfordringer
- outsourcing
- Social dumping
- Teknologiske udvikling
- Udlændinge
Strategier:
- Nedskærings Strategi:
- udvidelsesstrategi:
- Konkurrence stat
- Individualiser
Velfærdsstaten styrker, svagheder, muligheder og trusler:
Dansk økonomi i en coronatid:
- Maslows behovspyramide:
- Mangelbehov:
- Mangelbehov:
Samspillet mellem stat og borger
- De økonomiske mål er:
De økonomiske mål er:
Konjunktursvingninger
- Opgangskonjunktur:
- Højkonjunktur:
- Nedgangskonjunktur:
- Lavkonjunktur:
- Lavkonjunktur:
- Ekspansiv finanspolitik:
- Kontraktiv finanspolitik:
- Pengepolitik:
- Ekspansiv pengepolitik:
- Kontraktiv pengepolitik:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ideologi: Politiske grundholdninger til hvordan samfundet bør udvikle sig. En ideologi består at tre dele: antagelser om hvordan samfundet man lever i er indrettet(A)
overvejelser om hvordan det gode samfund bør se ud(B) og til sidst hvilke politiske elementer skal man bruge for at komme fra A til B.
Regressiv ideologi: Når man vil fører samfundet tilbage til en form man har haft før
Progressiv ideologi: Sigter på at føre samfundet frem til en helt ny form, man aldrig har prøvet før.
Legitimerende: Fokusere på nutiden og bevare den samfundstype vi har nu
Charles Montesquieu: Kom med idéen om magtens tredeling i 1748
Klassisk liberalisme:
Fader af liberalisme er John Locke
Første formuleringer bliver lagt frem i 1600- og 1700 tallene.
Alle mennesker er født lige og frie. Den enkelte er unik og har derfor ukrænkelige rettigheder
Mennesket er sin egen lykkes smed
Individet over staten
En mekanisk samfundsopfattelse. Når klassisk liberalisme sætter det enkelte individ og dets frihed i centrum, så betyder det også, at statens rolle bør være begrænset
Staten har til opgave at borgernes rettigheder til frihed, ejendom og liv overholdes
Natvægterstat eller minimal stat, dvs. at staten kun består har politi, militær og domstole, og skal sikre lov og orden, så borgerne ikke krænker hinandens frihed.
Hvis staten ikke blander sig, så vil der opstå et frit marked, hvor der er ligevægt mellem virksomhedernes udbud og forbrugernes efterspørgsel.
Det frie marked, ville være selvregulerende, eller styret af “den usynlige hånd” hvor konkurrence er med til at sikre samfundets velstand.
Kapitalismen som et økonomisk system
---
Direkte demokrati: Her træffer borgerne selv beslutninger i politiske spørgsmål. Der forsamles nogle folk og et emne bliver sat til debat, derefter stemmes der om spørgsmålet og flertallets beslutning bliver gyldig i samfundet.
Denne form for demokrati praktiseres sjældent i et samfund, da samfundet er blevet stort og kompliceret.
Repræsentativ(indirekte) demokrati: Her• vælges nogen som skal repræsentere borgernes holdning, af borgerne.
Dem der bliver valgt, for så muligheden for at tage beslutninger på befolkningens vegne. I repræsentativ demokrati kan man skifte sine repræsentanter ud hvis man er utilfreds.
Konkurrencedemokrati:Borgerne bør deltage i så lidt som muligt, altså kun i folketingsvalget. Politikerne konkurrerer om at få borgernes stemmer, når vinderen så er fundet.
Er det, det partis opgave at træffe de beslutninger. Fokus på at gøre det politiske styre så effektiv som muligt.
Deltagelsesdemokrati: Går ind for at borgerne har stor deltagelse i demokratiet som muligt. Kan ske via deltagelse i partier, offentlige debatter, bestyrelser i skole m.m
Den normative styringskæde:
I denne model ser vi forventningen om hvordan styringskæden bør se ud. Ingen påvirkninger udefra, og det hele bare går i cirkel.
Den parlamentariske styringskæde:
I denne model går alt også i ring, men med nogle andre aktører udefra som påvirker beslutningerne i Folketinget og borgernes holdninger. Det er hvordan styringskæden faktisk ser ud.
Direkte magt (åbenlys magtform): Person A får person B til at gøre noget, B ellers ikke ville have gjort. A er på den måde aktiv og lægger et synligt pres på B, for eksempel ved at true med sanktioner.
Indirekte magt (indforstået magtform): Person B indretter sig efter person A, fordi A har mulighed for at sanktionere B. A er på den måde inaktiv
og B indretter sig, fordi B frygter, at det vil have negative omkostninger i fremtiden, hvis B ikke indretter sig. Indirekte magt kan imidlertid antage forskellige former, herunder:
Bevidsthedskontrollerende magt (magt som manipulation): A manipulerer med B’s viden, så B opfatter A’s opfattelser og interesser som sine egne.
Diskursiv magt (magt som italesættelse): A taler om virkeligheden på en bestemt måde til B, og sammen skaber de en fælles meningshorisont, der får B til at handle på bestemte måder.
Institutionel magt (magt gennem socialisering): Gennem socialiseringindlærer B en række normer, regler, forventninger og rutiner, som udgør rammen for
hvad der er acceptabelt og uacceptabelt. A er med til at socialisere B, men A lærer B rammerne uden at tænke over det, blandt andet fordi A selv har indlært rammerne og opfatter dem som selvfølgelige.
Skriv et svar