Klimapolitik | Opgave

Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvad der af bilag C1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2), C2 og C3 kan udledes om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken.
Du skal vurdere metodiske styrker og svagheder ved anvendelsen af bilag C1, C2 og C3 til at undersøge danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken.

- Danskernes overordnede mening om hvordan klimaproblematikken skal håndteres
- Danskernes egen håndtering af klimaproblematikken
- Konklusion af metoder

3. Diskutér, hvilke muligheder og begrænsninger staten har i forhold til at ændre befolk- ningens klimaadfærd. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C4 og videoklippet i bilag C5. Du skal anvende viden om forholdet mellem stat og marked, herunder markeds- mekanismen og politisk påvirkning heraf.

- Statens muligheder
- Statens begrænsninger
- Konklusion

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
For at besvare denne opgave vil jeg undersøge viden om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken på baggrund af bilag C1 (figur 1, tabel 1, figur 2, tabel 2), C2 og C3.

Jeg vil starte med at undersøge, hvordan danskerne generelt mener, at klimaproblematikken skal håndteres. Her indrager jeg viden fra de kvantitative undersøgelser i figur 1 og tabel 1.

Herefter vil jeg undersøge, hvad danskerne selv vil gøre for at håndtere klimaproblematikken. Til dette vil jeg indrage viden fra figur 2 og viden om transport fra tabel 2, C2 og C3.

Jeg vil løbende i opgaven vurdere de metodiske styrker og svagheder i bilag C1, C2 og C3. Endelig vil jeg overveje, hvordan bilagenes metoder påvirker

hvad jeg kan udlede om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken. Dette vil jeg gøre for hver figur og interview og derfor ikke lave et seperat metodeafsnit.

---

Figur 1 viser danskernes holdning til ansvaret for håndtering af klimaudfordringen. Undersøgelsen viser, at danskerne overordnet mener, at alle aktører har et ansvar for håndteringen af klimaudfordringen.

Figur 1 viser, at det især af de internationale institutioner (87%) og staten (88%) som danskerne i høj eller nogen grad mener har ansvaret for håndteringen af klimaudfordringen.

Det kan også udledes af figur 1, at kommuner og regioner er de aktører, som danskerne i mindre grad mener står til ansvar for håndteringen af klimaudfordringen.

Dette kan skyldes, at respondenterne ikke mener, at det er realistisk, at de enkelte kommuner eller regioner kan gøre en reel forskel for klimaet.

Figur 1 er et web-baseret spørgeskema af Concito fra 2018. Dataindsamlingen er baseret på en holdningsundersøgelse fra Analyse Danmark blandt 1076 danske respondenter.

De danske respondenter er udtrukket tilfældigt. Denne tilfældige udtrækning øger generaliserbarheden, hvilket

er en styrke for den kvantitative undersøgelse i figur 1. En svaghed ved figur 1 er ,at undersøgelsen er web-baseret og frivillig.

Det er meget sandsynligt, at det hovedsagligt er folk, der har en stærk holdning til klimaproblematikken, som vælger at svare på spørgeskemaet.

Det skader altså generaliserbarheden, når der er et selektionbias, som der højt sandsynligt er i denne undersøgelse. Spørgsmålet til figur 1 er relevant, da det måler det vi gerne vil undersøge. Derfor er validiteten høj i figur 1.