Hvis du har tænkt dig at få børn, gider jeg ikke at… | Analyse

Indledning
Artiklen er en kommentar, der er blevet trykt i Beringske d. 14. september 2020. Kommentaren er skrevet af Mette Østergaard.

I Kommentaren belyser Mette Østergaard problemstillingen; kvinder der bliver forskelsbehandlet på arbejdspladsen.

Hun fortæller om, hvordan kvinder bliver set som en minoritet, og der bliver set negativt på deres arbejdsindsats, af den ene grund, at de kan føde børn.

Østergaard er en meget subjektiv kilde, der kommer med mange personlige eksempler på sexisme. Hendes hensigt med denne artikel er at belyse problemstillingen og sætte en stopper for sexisme samt forskelsbehandling, specielt i arbejdsmiljøet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Østergaard starter hendes kommentar ud med rubrikken ”Hvis du har tænkt dig at få børn gider jeg ikke ansætte dig”, hvilket er et godt blikfang.

Derefter er artiklen opdelt i to underrubrikker: ”Graviditeten” og ”Ingen klynk”. Allerede i overrubrikken har hun appelleret til modtagerens patos; alle kvinder og håber

at de fleste mænd vil blive vrede efter at have læst den rubrik. Hun indleder artiklen med at præsentere konflikten med en personliggørelse.

Hun fortæller om en oplevelse, hun har oplevet på arbejdspladsen. Historien præsenterer den centrale problemstilling i kommentaren, som er forskelsbehandling og sexisme på arbejdspladsen.

Hun benytter sig, derefter, af ironi ”Jeg er så heldig - og heldig virker som det rigtige ord her -…” For at understrege, hvor absurd det er, at en kvinde skal føle sig ”heldig” over ikke at være blevet seksuelt krænket på arbejdspladsen.

Hendes brug af ironi appellerer, igen, til modtagerens følelser. Hun prøver at vække en vrede hos modtageren. I artiklen bruger hun også humor: ”

Så skiftede den positive tone fra chefen, og jeg måtte stå skoleret på den store mediechefs kontor, hvor jeg blev bedt om at forklare, hvordan jeg mente…”.

Her bruger hun humor til at vise det helt absurde, i forskelsbehandling, der er for en kvinde i fødealderen. I citatet bruger hun metaforen ”skoleret”, hvormed hun vil vise, hvordan hun følte sig, som en minoritet og mindre gjort af chefen.

Med metaforen, viser hun, hvordan hun føler, at hun skal retfærdiggøre sig selv, over for mandschauvinistiske chefer, bare fordi hun er en kvinde i fødealderen.

I artiklen referer hun til Sofie Linde og hendes tale på ved ZULU Comedy Galla 2020.2 :” Sofie Linde har fortalt om...” ”

Min reaktion til jobsamtalen var den samme som Sofie Lindes.” Ved at referere til den tale, prøver hun at vække modtagerens tillid.

Sofie Lindes anses, hos mange, som en troværdig person, og hendes tale har relevans for kommentarens problemstilling. Hun benytter sig af etos, til sidst i teksten, hvor hun skriver:

”Mette- Østergaard Chefredaktør på Berlingske” . Det, at hun har den titel, giver hende kontekstuel etos, da hun er højt udannet og er i en chef position og er kvinde.

Det giver hende høj troværdighed hos læseren, at hun har bygget etos op, gennem artiklen, ved at fortælle om hendes erfaring, som kvinde på arbejdsmarkedet.

Når hun gennem artiklen fortæller om sexisme på arbejdspladsen, bruger hun mange negativt ladede ord som ”dårlige” og ”forstokkede hanelefanter”, til at beskrive sexistiske mænd.