Nej, jeg gider ikke lære noget af coronakrisen | Analyse

Indledning
Følgende opgave er en analyse, vurdering og diskussion af debatindlægget Nej, jeg gider ikke lære noget af coronakrisen.

Debatindlægget er skrevet af journalist og radiovært Julie Toft og blev den 19. april 2020 publiceret af Politikken .

Debatindlægget tager udgangspunkt i Julie Tofts personlige holdning til den nuværende coronakrise og dets lærerige og spirituelle udbytte.

Teksen formår at belyse og diskutere karantænens fordele og ulemper, til trods for hendes stærke holdninger om hvorvidt det er muligt, at finde livets mening under karantænens stamme restriktioner.

Debatindlægget tager særligt udgangspunkt i emnerne karantæne, isolation og fritid. Denne opgave vil særligt tage udgangspunkt i at analysere Julies debatindlæg med særligt fokus på argumentation og retoriske virkemidler.

Uddrag
Skribenten vælger til en start at benytte sammenligningsargumenter for at fremme hendes pointer.

Hun sammenligner coronakrisens effekt på den offentlig samtale med syv store fadøl, som et belæg for at alle bliver mere overbeviste om deres egen verdensopfattelse.

Her gør hun grin med coronakarantænens lærerige morale, som hun mener allerede er bevidst. Hun mener dermed at der ikke er behov for at finde svar og læring af både politiske og spirituelle retningslinjer og opfattelser

når dette allerede indirekte er noget, som vi alle ved. Hun uddyber yderligere dette sammenligningenargument ved at gøre grin af konsulenter og deres unødvendige ”bullshit jobs”

som alligevel vil blive nødvendige når samfundet og vældfærdsstaten mangler hjælp og dermed igen bliver ansat til sundhedsopgaver i diverse regioner.

Flere eksempler listes herefter op, for at bevise at hun har ret. Nogle få af disse eksempler kan læses ved følgende:

De røde og lyserøde (og et par magenta farvede) mener, at vi (andre) nu (også) vil indse, at den muskuløse velfærdsstat er uundværlig.

At sygeplejerskerne fortjener mere i løn. Bankerne er grådige. Markedet er nyttesløst. Overvågning er tryghed.

Fra de liberale iværksættere og værdikrigere hører vi samtidig, hvor tydeligt det nu er, at netop den private sektor holder supermarkedshylderne fyldte.

Altså vælger skribenten at sætte to modsætninger såsom vældfærdsstaten og den private sektor op imod hinanden, hvor begge parter alligevel har ret.

På denne måde tydeliggør hun meget klart at disse lærerige konklusioner i sidste ende ingen nytte har, når vi alligevel i sidste ende alle sammen har ret.

Herefter vælger skribenten at tage udgangspunkt i eksempler der indebærer følelser , relationer og privatlivet.

Hun har i disse eksempler valgt at argumentere imod diverse forskere og psykologer, som kommer med udtalelser om at coronakrisen vil ændre vores bevidsthed til det bedre

samt at tiden vil formå at stoppe, overveje og selvreflektere, om man egentlig lever det liv man gerne vil. Disse udtalelser forkaster hun delvist, når hun i de efterfølgende afsnit skriver følgende:

I VORES time-outede, afsprittede hjemmeisolation vil vi erkende, at vi har været galt på den, at lykken i virkeligheden er at hjemmeskole ungerne

vandre en tur i skoven med en hjemmebagt klapsammen og spise æbler med lommekniv i solen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu