Hvad er en funktion af to variable?
Vi er vant til at arbejde med funktioner af en variabel. Typisk kalder vi variablen x, og så har vi en funktionsforskrift fx=y for en funktion f, hvor y afhænger af x. Et eksempel er den lineære funktion fx=ax+b. Grafen for funktioner af en variabel kan vi tegne i to dimensioner, dvs. på et stykke papir eller i et almindeligt koordinatsystem på computeren.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Sådan bruger du materialet
Funktioner af to variable afhænger, som navnet indikerer, af to variable, typisk x og y.
Funktionsforskriften for en funktion af to variabel vil derfor være på følgende form:
$$fx,y=z$$
Et eksempel kunne være fx,y=-x2-y. Grafer for funktioner af to variable er vi nødt til at indtegne i et
tredimensionelt koordinatsystem, da vi arbejder på 3 akser. Nemlig x-aksen, y-aksen og z-aksen.
Punkter på grafen for funktionen f(x,y)
Man kan undersøge, om et punkt (med tre koordinater) (x0,y0,z0) er et punkt på grafen for en funktion fx,y=z ved at undersøge, om følgende ligning er sand.
$$fx_0,y_0=z_0.$$
Funktioner af to variable i CAS-værktøjerne GeoGebra, Nspire og Maple
GeoGebra
Du kan definere og indtegne funktioner af to variable ved at åbne en side 3D-grafik. I input kan du på samme måde som for funktioner af en variabel definere en funktion af to variable: f(x,y)=⋯.
Snitfunktioner og snitkurver
For en funktion af en variabel f(x)=y kan vi som regel finde den tilhørende y-værdi, hvis vi kender en bestemt x-værdi, x0. Vi kan også løse ligningen f(x)=y0, hvis vi kender en bestemt y-værdi og ønsker at finde den tilhørende x-vsærdi. For funktioner af to variable forholder det sig en smule mere kompliceret, da vi arbejder med to variable. Vi indfører derfor begrebet snitfunktion.
Niveaukurver
Vi har nu betragtet snitkurverne, hvor enten x eller y fastholdes, og funktionsværdien z derfor afgøres af en funktion af en variabel nemlig g(x)=z eller h(y)=z. Men vi kan også fastholde en bestemt værdi for z. Hvis vi gør dette, får vi en ”vandret” funktion. Dvs. alle funktionsværdierne ligger i samme højde (samme værdi på z-aksen). Vi kalder denne slags funktioner for niveaukurver.
Vi bestemmer en niveaukurve ved at isolere y i ligningen f(x,y)=z0, hvor z0 er en bestemt z-værdi.
Partielle afledede
For funktioner af en variabel x kan vi finde den afledede ved at differentiere med hensyn til x. Hvis vi differentierer f(x) skriver vi $$f^{' (x)}=d/dx f(x).$$
For funktioner af to variable kan vi både differentiere med hensyn til variablen x og med hensyn til variablen y. Man taler derfor om de partielle afledede. Vi skriver de partielle afledede på følgende måde:
fx' (x,y)=∂/∂x f(x,y)$$, den partielle afledede med hensyn til x.
fy' (x,y)=∂/∂y f(x,y)$$, den partielt afledede med hensyn til y.
Tangentplaner og gradienter
Vi kan bruge de partielle afledede til at bestemme tangentplaner.
For funktioner af en variabel kan vi finde en tangent. Forskriften for en tangent er forskriften for en ret linje, nemlig f(x)=y=ax+b. For funktioner af to variable kan vi på samme måde definere et tangentplan. Et ikke-lodret plan i rummet kan beskrives ved ligningen
$$f(x,y)=z=ax+by+c.$$
Gradienten
De partielle afledede bruges også til at bestemme gradienten. Gradienten er en vektor i planet (dvs. i to dimensioner), hvor den første koordinat er den partielle afledede med hensyn til x, og den anden koordinat er den afledede med hensyn til y. Vi bruger følgende notation.
f(x,y) = (fx'(x,y) fy'x,y
Stationære punkter
For funktioner af en variabel kan vi finde toppunkter og vendepunkter ved at undersøge, hvornår funktionen har hældningen 0. For funktioner af to variable kan vi finde såkaldte stationære punkter ved hjælp af gradienten. Hvis P(x0,y0,z0) er et punkt på grafen for f(x,y), så kalder man P for et stationært punkt hvis
∇f(x0,y0 )=(00)
Bestem de stationære punkter
Hvis vi ønsker at finde alle stationære punkter til en funktion f(x,y), er vi nødt til at løse ligningen ∇f(x,y)= (0 0). Dette bliver til et ligningssystem i form af to ligninger med to ubekendte. I nogle opgaver kan det være nødvendigt at bruge et CAS-værktøj til at løse dette ligningssystem.
Dobbeltafledede og arten af stationære punkter
Dobbeltafledede er et begreb, der bruges om funktioner, som vi er kommet frem til ved at differentiere to gange. Når vi differentierer en funktion f(x,y) en gang, så får vi de partielle afledede, dvs. $$f_x^' (x,y)$$ og $$f_y^' (x,y)$$. Når vi differentierer de partielle afledede, så får vi de dobbeltafledede.
Hvis man differentierer fx'(x,y) med hensyn til x, får man fxx'' (x,y).
Hvis man differentierer fx'(x,y) med hensyn til y, får man fxy'' (x,y).
Hvis man differentierer fy'(x,y) med hensyn til x, får man fyx'' (x,y).
Hvis man differentierer fy'(x,y) med hensyn til y, får man fyy'' (x,y).
Arten af stationære punkter
For funktioner af en variabel kan vi lede efter punkter, hvor hældningen er 0. Disse punkter kan enten være et minimum, et maksimum eller et vendepunkt. For funktioner af to variable kan vi lede efter stationære punkter, hvor gradienten er 0. Vi kan bruge de dobbeltafledede til at bestemme, om det stationære punkt er et maksimum, et minimum eller et såkaldt saddelpunkt.
Et maksimum vil ligne en top, og hældningen er negativ i alle retninger væk fra punktet. Et minimum ligner også en top, men hældningen er positiv i alle retninger væk fra punkter. I et saddelpunkt er gradienten 0, men der er både positive og negative hældninger når man betragter alle retninger væk fra punktet.
Skriv et svar