Indledning
D. 9. april 1940 besatte tyskerne Danmark som et led til invasionen af Norge. Tyskerne vil opstille flyvebaser rundt i landet, og særlig Aalborg var i fokus.
Dansker vil opretholde deres neutralitet i krigen ved at undgå dansk militær modstand. Selvom Danmark var neutrale i krigen, var der stadig modstand mod besættelsen.
Danskerne gik imod tyskerne, og oprettede aktioner landet rundt. Den største aktion og slag mellem danskerne og tyskerne var folkestrejken 1944. Omkring 100 københavnere mistede livet, og godt 600 blev såret .
I opgaven vil der blive gjort rede for årsagerne til forløbet samt resultatet af folkestrejken i 1944. Bagefter vil der blive lavet en dokumentarfilmanalyse af ”Istedgade overgiver sig aldrig”
hvor der vil være fokus på grupperinger under begivenhederne, samt den argumentation afsenderen knytter til gruppernes indflydelse og betydning.
Dernæst vil der blive diskuteret, hvilken betydning folkestrejken havde for Danmark i det internationale samfund efter 2. verdenskrig. Og til sidst vil der være en samlet konklusion.
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING 3
ÅRSAGERNE OG RESULTATET AF FOLKESTREJKEN 3
”ISTEDGADE OVERGIVER SIG ALDRIG” DOKUMENTARANALYSE MED FOKUS PÅ GRUPPERINGER OG DERES INDFLYDELSE 5
FOLKESTREJKENS BETYDNING FOR DANMARK I DET INTERNATIONALE SAMFUND 7
KONKLUSION 8
LITTERATURLISTE 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I juni/juli 1944, København, opstod der en større folkestrejke, som havde oprørslignede tilstande. Store dele af København strejkede, og der var kamp mellem indbyggerne og de tyske soldater.
Schalburgkorpset hidsede københavnerne mere op ved at skyde vidt omkring sig i de åbne gader. Modstandsgrupper udførte mange aktioner som provokerede tyskerne, og fik dem til at give modsvar.
Ifølge bogen ”spærretiden” fremgår det at BOPA udførte en aktion d. 22. juni mod Riffelsyndikatet, hvor de ødelagde bygninger, og erobrede våben.
Tyskerne svarede tilbage med at henrette 8 sabotører, samt en masse schalburgtage-aktioner. Udover det indførte tyskerne en spærretid fra 20 om aftenen til 5 om morgen .
Dette provokerede befolkningen. Folkestrejken startede d 26 juni. På B&W, som var byens største arbejdsplads, gik flere af arbejderne tidligt hjem for at passe deres kolonihave, nu når de ikke kunne gøre det om aftenen.
Dette dannede en kædereaktion og flere arbejdere byen rundt tog tidligt hjem. Københavnerne overholdt ikke spærretiden, og begyndte at bygge barrikader, og tænde bål midt i gaderne.
Tyskerne sendte patruljevogne og militærbiler ud på gaderne, og skød omkring sig. Flere blev dræbt, og en del blev såret.
Videre i bogen oplyses der, at d. 30. juni efter tyskerne udmeldte at de have henrettet hvidstensgruppen, gik det voldsomt for sig. folkestrejken var for alvor i gang.
Sporvogne og S-tog stoppede med at køre, telefoncentralerne, kontorer og butikker lukkede. Kun livsnødvendige ting var undtaget, såsom hospitalet, el, gas og vand. Tyskerne handlede hårdt og voldsomt.
De slog til mod de funktioner som netop var undtaget. Alt el, gas og vand blev lukket af. Der blev sendt militær styrke ind for at omringe hovedstaden, og København blev afskåret fra omverdenen.
Ifølge danmarkshistoriens opråb fra frihedsrådet, udsendte frihedsrådet deres første opråb om at fortsætte strejken, d. 30. juni .
Folk begyndte at sympatistrejke på Sjælland, og besættelsesmagten begyndte at frygte strejker i hele landet. Alene d 1. juli blev der dræbt 23 og 203 såret .
D. 2. juli var det værste overstået. Tyskerne havde åbnet op for el, gas og vand igen. Politikkerne opfordrede til at folk skulle tilbage på arbejde og slutte strejken. Men frihedsrådet krævede mere af tyskerne.
Skriv et svar