Indledning
D. 9. april 1940 besatte tyskerne Danmark som et led til invasionen af Norge. Tyskerne vil opstille flyvebaser rundt i landet, og særlig Aalborg var i fokus.
Dansker vil opretholde deres neutralitet i krigen ved at undgå dansk militær modstand. Selvom Danmark var neutrale i krigen, var der stadig modstand mod besættelsen.
Danskerne gik imod tyskerne, og oprettede aktioner landet rundt. Den største aktion og slag mellem danskerne og tyskerne var folkestrejken 1944. Omkring 100 københavnere mistede livet, og godt 600 blev såret .
I opgaven vil der blive gjort rede for årsagerne til forløbet samt resultatet af folkestrejken i 1944. Bagefter vil der blive lavet en dokumentarfilmanalyse af ”Istedgade overgiver sig aldrig”
hvor der vil være fokus på grupperinger under begivenhederne, samt den argumentation afsenderen knytter til gruppernes indflydelse og betydning.
Dernæst vil der blive diskuteret, hvilken betydning folkestrejken havde for Danmark i det internationale samfund efter 2. verdenskrig. Og til sidst vil der være en samlet konklusion.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
ÅRsagerne Og Resultatet Af Folkestrejken 3
”Istedgade Overgiver Sig Aldrig” Dokumentaranalyse Med Fokus På Grupperinger Og Deres Indflydelse 5
Folkestrejkens Betydning for Danmark I Det Internationale Samfund 7
Konklusion 8
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I juni/juli 1944, København, opstod der en større folkestrejke, som havde oprørslignede tilstande. Store dele af København strejkede, og der var kamp mellem indbyggerne og de tyske soldater.
Schalburgkorpset hidsede københavnerne mere op ved at skyde vidt omkring sig i de åbne gader. Modstandsgrupper udførte mange aktioner som provokerede tyskerne, og fik dem til at give modsvar.
Ifølge bogen ”spærretiden” fremgår det at BOPA udførte en aktion d. 22. juni mod Riffelsyndikatet, hvor de ødelagde bygninger, og erobrede våben.
Tyskerne svarede tilbage med at henrette 8 sabotører, samt en masse schalburgtage-aktioner. Udover det indførte tyskerne en spærretid fra 20 om aftenen til 5 om morgen .
Dette provokerede befolkningen. Folkestrejken startede d 26 juni. På B&W, som var byens største arbejdsplads, gik flere af arbejderne tidligt hjem for at passe deres kolonihave, nu når de ikke kunne gøre det om aftenen.
Dette dannede en kædereaktion og flere arbejdere byen rundt tog tidligt hjem. Københavnerne overholdt ikke spærretiden, og begyndte at bygge barrikader, og tænde bål midt i gaderne.
Tyskerne sendte patruljevogne og militærbiler ud på gaderne, og skød omkring sig. Flere blev dræbt, og en del blev såret.
Videre i bogen oplyses der, at d. 30. juni efter tyskerne udmeldte at de have henrettet hvidstensgruppen, gik det voldsomt for sig. folkestrejken var for alvor i gang.
Sporvogne og S-tog stoppede med at køre, telefoncentralerne, kontorer og butikker lukkede. Kun livsnødvendige ting var undtaget, såsom hospitalet, el, gas og vand. Tyskerne handlede hårdt og voldsomt.
---
”Istedgade overgiver sig aldrig” er en 59 minutters lang dokumentarfilm med fokus på den historiske begivenhed ”folkestrejken”.
Dokumentarfilmen er lavet af DR, og blev udgivet i år 2017 . I dokumentarfilmen følger man historien om folkestrejken, med synsvinkel fra den danske side.
Selvom fortællingen af historien forholder sig neutralt, kan man stadig fornemme at danskerne er heltene og tyskerne er fjenderne, ved at der netop er danskere som fortæller om historien
og de fortæller om hvor onde, og grusomme tyskerne var. Historien bliver fortalt af forskellige historiker, folk som selv medvirkede i strejken, og en observerende fortæller.
Dokumentaren foregår henne ved slutningen af besættelsestiden. Det var varme sommerdage i juni/juli 1944, efter mange år med tyskerne i front, hvor danskerne fik nok af tyskerne, og begyndte at strejke.
Det fysiske miljø i dokumentaren foregår i Københavns centrum, og særligt på Istedgade og Nørrebro hvor strejken tog til.
Der bliver vist billeder og videoklip fra de åbne gader i København, fyldt af beboer som strejker. 100 vis af bål på gaderne, ødelagte butikker, lig, folk der kæmper, folk der løber. Alle sammen klip og billeder som viser begivenhedens grusomme tider.
Skriv et svar