Eksamenssæt onsdag den 28. maj 2014 – Delopgave B – Omfordeling

Undersøgelse af den offentlige sektors fordelingsmæssige virkninger

Indledning
Omfordeling af ressourcer kan påvirkes af blandt andet skattesystemet og de forskellige tilskudsordninger som den danske velfærdsstat bygger på. Ved at undersøge de to figurer og to tabeller som udgør Bilag 1, kan man udlede hvilke fordelingsmæssige virkninger den offentlige sektor kan have, i forhold til henholdsvis indirekte uddannelsesstøtte, indkomstoverførsler, skattesystemet med mere. For at overskueliggøre opgaven, kan man med fordel dele ”de fordelingsmæssige virkninger” op i to grupper: En analyse af de offentlige overførslers fordelingsmæssige virkninger og en analyse af de danske skatters virkninger

Indholdsfortegnelse
1. Undersøgelse af den offentlige sektors fordelingsmæssige virkninger
2. Diskussion om hvorvidt det er velfærdsstatens opgave at mindske uligheden i Danmark.

Uddrag
Fra Tabel 2 kan man udlede, at overførselsindkomsterne har fordelingsmæssige virkninger. I denne tabel har man sammenlignet Gini-koefficienten mellem henholdsvis de forskellige klassernes bruttoindkomst og bruttoindkomst inklusive overførselsindkomster. Gini-koefficienten er en model der går fra 0 til 1, hvor 0 repræsenterer absolut lighed og 1 repræsenterer absolut ulighed, i et land. I tabellen ses det, at Gini-koefficienten er tættere på 0, for alle de rækker hvor overførselsindkomsterne er regnet med. Dette antyder altså, som sagt tidligere, at overførselsindkomsterne har fordelingsmæssige virkninger.

------

Danmark er et af de lande i verden med størst lighed mellem folk. De fleste vil mene, at vores velfærdsstat forhindrer stor økonomisk og social ulighed, og at dette er en af de mange kvaliteter, som Danmark kan prale med. Velfærdsstaten baseres i Danmark på offentlige ydelser og statsfinansierede institutioner, og Danmarks økonomiske forudsætninger for at få en succesfuld uddannelse og senere hen et arbejde er blandt de bedste i verden.

På trods af disse finansielle aspekter kan sociale problemer, såsom social arv, stadig spille en stor rolle for børn unges fremtid. Med fokus på Bilag B2 ”Her er den nye klassekamp!”, kan man med fordel tage udgangspunkt i det sociologiske aspekt i de effekter af den sociale arv, som de tre skribenter i bilaget omtaler, ved at inddrage den franske sociolog Pierre Bourdieus teorier. Med denne sociologiske baggrundsviden, kan man bevæge sig videre og opstille et antagonistisk perspektiv som, i tilfældet af denne opgave, vil være synsvinkler og argumenter baseret på den liberalistiske ideologi og grundholdning.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu