Omfordeling?

Indholdsfortegnelse
2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag B1 kan udledes om den offentlige sektors fordelingsmæssige virkninger. Besvarelsen skal understøttes af relevante beregninger.

3. Diskutér, i hvor høj grad det er velfærdsstatens opgave at mindske uligheden i Danmark. Besvarelsen skal tage udgangspunkt i bilag B2, og du skal anvende viden om politiske ideologier og om social arv.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I denne opgave er formålet at analysere de fordelingsmæssige konsekvenser i den offentlige sektor baseret på bilag B1, der indeholder to tabeller og to figurer.

Undersøgelsen vil først kommentere på de danske skatters fordelingsmæssige effekter, efterfulgt af de offentlige overførsler og til sidst konkludere på resultaterne i bilaget.

Figur 1 undersøger, om de danske skatter medfører omfordeling. Den illustrerer sammenhængen mellem bruttoindkomst og skattebetaling i 2012 ved hjælp af en lineær regression med følgende formel: y=0,32x-14960.

Dette betyder, at for hver krone, bruttoindkomsten (x) stiger med, stiger skatten med 0,32 kroner. Modellens R 2-værdi er 0,995, hvilket betyder, at 99,5 % af variationen i skattebetaling kan forklares ved bruttoindkomsten.

Ud fra denne lineære sammenhæng kan vi drage den konklusion, at danskernes skatteprocent er uafhængig af indkomsten.

Det progressive skattetryk i Danmark, hvor skatteprocenten stiger med indkomsten, har i praksis ingen omfordelingseffekt.

Figuren antyder i stedet, at der er tale om et proportionalt skattetryk, hvor skatteprocenten er uafhængig af indkomstniveauet (alle betaler det samme i skat). Derfor kan vi konkludere ud fra figuren, at skattetrykket ikke har nogen fordelingsmæssige virkninger.

I modsætning hertil har overførsler fra det offentlige en tydelig fordelingsmæssig effekt i de resterende modeller.

For eksempel viser Tabel 2, at gini-koefficienten, der måler økonomisk ulighed, falder, når indkomstoverførsler inkluderes i beregningen af koefficienten.

Dette betyder, at forskellen mellem rige og fattige bliver mindre på grund af indkomstoverførsler. Indkomstoverførsler kan derfor siges at have en fordelingsmæssig virkning i perioden 1995-2007, da de reducerer uligheden i forhold til, når man kun ser på bruttoindkomst.