Eksamenssæt torsdag den 22. maj 2014 – Essay om Litterære klassikere og dannelse Litteraturens vilkår er ikke for de sarte

Indledning
Jeg kan ikke huske sidste gang jeg læste en dansk litterær klassiker af ren og skær lyst. Selvom jeg ikke nyder at snakke på vegne af hele min egen generation, vil jeg vove at påstå, at vi læser meget mindre end vores forældre gjorde, dengang de var på vores alder. I skolen og gymnasiet har man spist sig vej gennem dannelsesføde, som af en eller anden grund altid har virket en kende uinteressant og tungt. Dette kan dog ikke skyldes pensummets værker i sig selv, da genier som for eksempel Herman Bang har været på listen i gymnasiet, men snarere det faktum at man ”skal” læse det.

Uddrag
Spørgsmålet om dannelsestab er noget, som journalist Søren Kassebeer behandler i Litteraturens vilkår er ikke for de sarte, der er udgivet i Berlingske Tidende den 26. april 2013. Han beskriver befolkningens tendens til at ”glemme” de danske klassikere, på trods af at mange har dem stående hjemme på reolen. Hvorfor er interessen for mesterværkerne så lille? ”…hos dem, som stadig læser, findes en naturlig forkærlighed for det, der er oppe i tiden…” påpeger Kassebeer, men der er andre faktorer, man kan hive fat i. Hvis en hvilken som helst litterær klassiker blev udgivet i dag, ville den så have samme indflydelse på moderne mennesker, som den havde på mennesker dengang den faktisk udkom?

Informationssamfundet er præget af hurtig, hyppig og aktuel viden 24 timer i døgnet, hvilket til en vis udstrækning kan virke dannende. Modsat skaber de danske litterære klassikere ofte viden om noget historisk, som 2. slesvigske krigs karakteristika i Tine, hvilket nogle måske vil finde irelavant i dag. Men hvad nu med en tour de force i menneskelighed, psyke og skyggesider, som for eksempel Tom Kristensens Hærværk fra 1930?

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!