Indledning
Igennem min efterhånden rimelig lange skolegang, har den litterære kanon altid været en del af danskundervisningen.
Jeg har gennem tiden fået stukket digte, bøger, dramaer, eventyr og noveller i hånden og fået at vide at; ”det vi skal til at læse, er skrevet af en kanon forfatter”.
Jeg har dog aldrig tænkt så meget over hvad det vil sige at være en kanonforfatter, jeg har nok nærmere tænkt ”puha det digt virker lidt gammelt og svært at forstår”.
Jeg burde måske have tænkt, at her sidder jeg med et digt i hånden som nogen har fundet så vigtigt og værdifuldt for den almen dannelse, at vedkommende har besluttet sig for, at det skal være en del af alles danskundervisning. Det kunne sikkert have givet mig et lidt andet perspektiv på tingene.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Grundtvig og H.C Andersens helt enorme betydning er næsten ikke til at forstå og er en helt central del af den danske kultur. Det giver et fælles holdepunkt, i et samfund der konstant er i forandring.
Jeg synes der er noget betryggende over at komme hjem til aftensmadsbordet, og fortælle om at vi læste Ørneflugt af Henrik Pontoppidan på gymnasiet i dag og høre min far sige: ”den læste jeg også da jeg gik i 3.g”.
På den måde rækker litteraturen lidt længere ud og bliver til et fælleskab, ikke kun på tværs af land og sociale skel som Morten Hesseldal nævner, men i dette tilfælde også generationer.
På kanonlisten finder man dog ikke mange nye forfattere og man kan stille spørgsmålstegn ved, om det ikke også er relevant at kigge på den litteratur der former vores samfund i dag, for netop at få denne fælles forståelse for hvad der gør Danmark til Danmark.
Man kan eksempelvis tage fat på sådan en som Yahya Hassan, der i hans korte karriere nåede at gøre kæmpe indtryk på den danske befolkning, med hans rå og ærlige digte om livet som andengenerationsindvandrer i Danmark.
Der er gennem de sidste mange år kommet flere og flere flygtninge til Danmark, og dermed også nogle andre kulturer som på den ene eller anden måde, er blevet en del af den danske kultur.
Se bare på hvordan det såkaldte gadesprog langsomt vokser og smelter ind i det danske sprog blandt mange unge mennesker.
Om man vil det eller ej repræsenterer Yahya Hassan efterhånden også en stor del af Danmark og jeg er i den overbevisning, at ønsker man en fuld og bred forståelse af hvad der gør Danmark til Danmark, burde sådan en som ham være en del af den litterære kanon.
I debatindlægget Litterær kanon er ligesom FCK fra Berlingske 22/11-29 udtrykker Cathrine Rygaard Rasch også en holdning om, at der er plads til fornyelse på den litterære kanon.
Skriv et svar