Opgavebeskrivelse
Hvad kan vi gøre for at passe på vores kredsløb?
Hvordan fungere vandets kredsløb?
Er vandets kredsløb ens over hele verden?
Hvordan påvirker mennesker vandets kredsløb?
Indledning
Vi har valgt at have om vandets kredsløb fordi vi gerne vil vide mere om vandets kredsløb fungere i mindre detaljer end vi vidste i forvejen.
Vi vil gerne vide om mennesker påvirker vandets kredsløb, og hvis ja hvordan vi gør det. Vi ved hvordan vandets kredsløb er i Danmark, men vi vil gerne undersøge om det var ens i hele verdenen.
Vi vil gerne komme ind på hvad vi som mennesker kan gøre for at passe på og bevare det kredsløb vi har i dag.
Vi vil gerne komme ind på hvordan fordampning, fortætning sker og hvordan vores grundvand bliver lavet.
Vi vil også komme ind på hvordan mennesker påvirker vandets kredsløb og hvilke stoffer vandets møder i kredsløbet.
Indholdsfortegnelse
3_________________________________________________________Problemformulering
3___________________________________________________________Arbejdsspørgsmål
3_________________________________________________________________Indledning
3__________________________________________________________________Hypotese
4-5___________________________________________Hvordan fungerer vandets kredsløb?
6 _______________________________________ Er vandets kredsløb ens over hele verden?
7 __________________________________ Hvad kan vi gøre for at passe på vores kredsløb?
8 ___________________________________ Hvordan påvirker mennesker vandets kredsløb?
8__________________________________________________________Forsøgsbeskrivelse
8 _____________________________________________________________Perspektivering
9________________________________________________________________ Konklusion
9____________________________________________________________Kildefortegnelse
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det meste af grundvandet kommer ind på vandværkerne. Det gør det via store grundvandsboringer der er overalt i Danmark.
Et rør der kan være op til flere 100 meter er boret ned til grundvandet i jorden hvor kraftige pumper løfter vandet op. På vandværket bliver vandet iltet, og stoffer som jern og mangan bliver fjernet fra vandet. Stofferne bliver fjernet fra vandet ved hjælp af et stort sandfilter. Vand bliver derefter ledt ud til højdebeholdere.
Højdebeholdere giver vand det ekstra tryk der skal til for at vand skal kunne sprede sig i lange kilometer vand rør rundt i byerne. Derefter er vandet klar til dagligt forbrug hos en helt normal familie.
Nogle vandværker producere også en hel del energi. Store søer med vand kan blive trukket gennem store turbiner som skaber energi.
Når det her vand som har skabt energi så kommer tilbage i søen fordamper det på et tidspunkt, og dermed fortsætter vandets kredsløb
---
Her i Danmark får vi næsten alt vores vand fra grundvandet, og meget lidt fra overfladevand. Overfladevand er regnvand der er i søer eller floder, overfladevand skal renses for bakterier, virus, dyr og planter før det kan drikkes.
I et land som Tjekkiet får de alt deres drikkevand fra kilder det vil sige steder hvor vandet naturligt løber ud af jordoverfladen. I Hong Kong kommer alt deres Drikkevand fra overfladevand, og Sydafrika får det meste af deres fra overfladevand og lidt fra kilder og grundvand.
Når det regner løber en del af regnen i søer, åer og havet, en stor del af regnen siver ned i jorden og bliver til grundvand.
Jorden kan sammenlignes med en svamp, og når det regner ryger regnen ned i en masse hulrum som findes i jordlagene.
Tyngdekraften får vandet til at sive længere ned i jorden, men vandet har en svær vej igennem. Jorden består af forskellige materialer, derfor har hulrummene forskellige størrelser, og det påvirker hastigheden som vandet løber gennem jorden på.
Jordlagene betegnes enten som vandstandsende eller vandførende. Vandstandsende jordlag er når hulrummet er meget småt så det tager længere tid for vandet at komme igennem derfor hedder det vandstandsende.
Et af materialerne som er vandstandsende er ler som har små hulrum. Vandførende jordlag er når hulrummene er i et jordmateriale er store, og vandet let kan løbe igennem. Jordmaterialerne som er vandførende er materialer som sand og grus.
Når tyngdekraften får vandet til at sive ned i de lavere liggende hulrum, indtil vandet møder en fast grænse som f.eks. kalken i Danmarks undergrund.
Når vandet siver helt ned fyldes hulrummene helt med vandet. Når hulrummene i jorden er fyldt med vand er det grundvand.
Grundvandet har svært ved at bryde igennem undergrunden. Så når jordmaterialet er fyldt med vand, finder vandet nye veje ud, og ender i søer og vandløb.
Grundvandet og overfladevandet i søer og vandløb påvirker hinanden og er i balance. Man henter grundvand op fra jordlag med store hulrum det vil sige i sand og grus områder.
Her kan vandet løbe hurtigt nok hen til en boring til at man kan pumpe det op. Et sand/grus område kaldes også for et grundvandsmagasin.
I områderne med små hulrum i lerområderne vil vandet ikke kunne løbe hurtigt nok til at man kan pumpe det op. Det vand der siver ned gennem jordlagene, blander sig med forskellige stoffer som vandet møder på vej ned.
Mange af stofferne er ufarlige i normale mængder og det er med til at give vores vand smag, men nogle af stofferne kan være farlige mennesker.
Nogle af de farlige stoffer fra mennesker fordi vi har hældt en væske ud på jorden .
Skriv et svar