Indledning
I Danmark har mindst 280.000 personer diabetes, og heraf 252.000 med type-2.
Diabetes kan give skader på bl.a hjertet, nyrerne og øjnene. Risikoen for følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret.

Fx. har ca. en tredjedel af alle med diabetes hjertekarsygdom. Dette er derfor et stort problem, både for personerne der har sygdommen, men også for samfundet, da det er dyrt i medicin. Det koster Danmark 87 mio kr om dagen.

Dette er et stigende problem i Danmark og antallet af personer med type 2 diabetes er næsten tredoblet fra 2000 til 2018.

Problemet med blodglukose stigningen vil vi belyse i følgende forsøg. Forsøget udføres ved at teste 8 fastende testpersoners blodglukoseniveau efter forskellige typer af morgenmad. Vi undersøger fødevarernes virkning på blodets glukose niveau.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Hypotese: 7
Metodeafsnit: 7
Resultater: 8-9
Teori: 3
Diskussion 9
Konklusion 100
Litteraturliste Error! Bookmark not defined.1

Uddrag
Glukosen bliver transporteret rundt i kroppen med blodet som nævnt ovenfor. Mængden af glukose i blodbanen er kendt som blodsukkerniveauet også kaldt blodsukker.

Efter et måltid vil blodglukosen stige og så falde mellem måltiderne. Bugspytkirtel producerer hormonet insulin.

Insulin sikrer at kroppens blodglukoseniveau holdes stabilt. Efter et måltid stiger blodglukosen og hjernen sender signal til bugspytkirtlen hvorefter bugspytkirtlen begynder at producere insulin(Fig 1) Glukosen i blodet skal på en måde ind i cellen gennem cellemembranen, og dette medvirker insulin til.

Dette sker ved faciliteret diffusion(se faktaboks). Dette betyder at insulinen sætter sig på en insulinreceptor, som derefter aktiverer et enzym og der startes en kaskadereaktion i cellen, se figur 5.

Kaskadereaktionen aktiverer glukosetransportmolekylet GLUT4. Når GLUT4 er aktiveret kan glukosemolekylerne frit passerer cellemembranen.

Insulinen er altså et hormon som kroppen producerer for at kunne regulere blodglukosen og holde det stabilt på en koncentration mellem 4,0 mM og 6,0 mM.

Hvis der er et overskud af glukose bliver det omdannet til glykogen i leveren og i musklerne. Glykogen er et polysakkarid der er opbygget så det kan pakkes og fylder mindst muligt i kroppen, glykogen er kroppens måde at lagre glukose.

Figur 5 - Insulinreceptornes virkemåde, hvordan faciliteret diffusion virker.
Blodglukosen falder mellem måltiderne, da der ikke længere tilføres kulhydrater fra tarmen.

Da vores celler skal bruge glukose, især hjernecellerne som kun kan optage glukose, for at fungere optimalt, sender hjernen signal til bugspytkirtlen om at den skal producerer hormonet glukagon.

Glukagon er et hormon der fremmer nedbrydningen af leverens glykogendepoter(Fig 1). Glukagon er altså et hormon der får blodglukose indholdet til at stige.

Sygdommen diabetes er en sygdom hvor kroppen ikke optager glukosen fra blodet. Type 2 diabetes er formentlig en konsekvens af et højt indtag af sukker- og fedtholdig mad gennem livet.

Diabetes type 2 skyldes, modsat diabetes type 1, ikke at kroppen ikke kan danne insulin ved indtagelse af et måltid. Type 2 skyldes derimod at kroppens insulinreceptorer ikke er følsomme nok overfor insulinen.

Den nedsatte følsomhed i insulinreceptorerne medfører at cellerne ikke regulerer blodglukosen og niveauet af glukose i blodet vil være for højt.