Indledning
Opgaven du skal til at læse beskriver livsstilssygdommen type 2-diabetes. I Indledningen redegøres type 2-diabetes, derefter beskrives forskellen på type 1 og 2.

Herefter forklares insulins virkning, og de ændringer der sker i skeletmuskulaturens insulinfølsomhed ved aktivitet.

Der diskuteres og vurderes i hvilken grad fysisk aktivitet kan bruges til forebyggelse og behandling af type 2-diabetes. så drøftes hvilke former for fysisk træning som egner sig bedst. Opgaven afsluttes med en konklusion.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Indledning/ Resume 2
Det metaboliske syndrom 2
Type 2-diabetes (T2D) 2
Ubehandlet type 2 diabetes 3
Behandling af type 2-diabetes 3
Forskellen på type 1 og type 2 diabetes 5
Sådan virker Insulin 5
Blodsukkerregulering 5
Konditions og styrketrænings påvirkning af insulinresistensen 6
Fysisk aktivitet som forebyggelse 6
Ikke fra 0-100! 7
Motion og kulhydrater 8
Diabetesforeningen 8
Træningsprogram for en person, som er i risiko for at udvikle T2D 8
Træningsanbefaling 10
Lad os lige tage os sammen! 10
Konklusion 11
Litteraturliste 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Mange mennesker kan i lang tid holde T2D nede ved bare at tabe vægt i form a fedt og spise sundt og kaloriefattigt, mens slemmere tilfælde af sygdommen må behandles med tabletter.

De mest kendte blodsukkerregulerende tabletter fås i 5 forskellige versioner, som alle bliver anvendt hvis kostomlægning, vægtregulering eller motionen effekt ikke er tilstrækkeligt.

Metformin – Normalt er dette første valg hos overvægtige, og det er det eneste præparat som er bekræftet livsforlængende.

Det hæmmer optagelsen af glukose fra tarmen, blandt andet ved at nedsætte frigivelsen af sukker fra leveren, og nedsætter også insulinresistensen. Metformin bruges oftest i kombination med andre stoffer.

Sulfonylurin – Siden 1950’erne har flere typer sulfonylurinstoffer været en vigtig faktor i behandlingen af T2D. Blodsukkeret bliver reduceret, idet stoffet får bugspytkirtlen til at producere mere insulin.

De sidste tre præparater virker således: metglitinider stimulerer insulinproduktionen, acarbose hæmmer nedbrydningen af stivelse, glitazoner nedsætter insulinresistensen.

I bladet PLI fra 1999 blev det forudset, at der i år 2010 ville være over 240 mio. mennesker i verden med T2D. Ugeskrift for Læger fra 2001 fortæller at der dengang var omkring 150 mio. mennesker med diabetes og ud af dem var 80-90% type 2 diabetikere.

Det giver en estimeret stigning på mere end 10 millioner mennesker om året. Med sigte på at bremse denne udvikling er det vigtigt, at sætte ind overfor -de faktorer som øger risikoen for T2D det vil sige. overvægt, dårlig kondition og uhensigtsmæssig kost.