Indledning
Diabetes type 2 er en hyppigt voksende livsstilssygdom i Danmark. 252.000 danskere lider af type 2 diabetes og ikke mindre end 360.000 danskere har prædiabetes.
Dette er et problem for individet men også for samfundet, der bruger 31,8 milliarder kroner årligt til diabetes og følgesygdomme.1
Derfor er forebyggelse en vigtig måde at øge livskvaliteten for individet og samtidig reducere samfundsomkostninger på.
For at stoppe udviklingen af diabetes har undersøgelser vist at diabetes type 2 kan forebygges og behandles med fysisk aktivitet, i stedet for medicin.
Fysisk aktivitet gør det muligt for blodsukkerreguleringen at arbejde optimalt, og stimulere blodsukkeret.
I denne SRP vil jeg analysere og dokumentere vigtigheden af fysisk aktivitet som forebyggelse eller behandling af diabetes type 2.
For at kunne belyse dette, gør jeg rede for blodsukkerreguleringen og diabetes type 2’s påvirkning af reguleringen.
Derefter analyserer jeg en amerikansk undersøgelse, ”Reduction in the incidence of type 2 diabetes with lifestyle intervention or metformin”, der viser hvilken effekt fysisk aktivitet kan have på udviklingen af diabetes type 2, sammenlignet med en metformingruppe og en kontrolgruppe.
Ud fra denne analyse har jeg lavet et træningsprogram til en type 2 diabetiker, der er nybegynder indenfor fysisk aktivitet.
Træningsprogrammet er for de første to uger i livsstilændringen. Træningsprogrammet opbygges af konditions- og styrketræning, som er de mest effektive træningsformer til forebyggelse og behandling af diabetes type 2.
Til slut vil jeg diskutere hvorvidt fysisk træning kan bruges som forebyggende behandling og/eller behandlingsmetode af type 2 diabetes.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Metodeafsnit 5
1. Diabetes Type 2 Påvirkning Af Blodsukkerreguleringen 6
1.1 Blodsukkerreguleringen I En Rask Person 6
1.2 Beskrivelse Af Diabetes Type 2 7
1.2.1 ÅRsager Til Diabetes Type 2 8
1.3 Insulin 8
1.4 Glukagon 8
1.5 Diabetes Type 2 Påvirkning Af Blodsukkerreguleringen 9
1.6 Følgevirkninger Af Diabetes 9
1.6.1 Mikroangiopatiske Komplikationer 10
1.6.2 Makroangiopatiske Komplikationer 11
1.7 Delkonklusion 11
2. Effekt Af Fysisk Aktivitet På Udviklingen Af Diabetes Type 2 12
2.2 Sammenhæng Mellem Vægt Og Fysisk Aktivitet I De Tre Forsøgsgrupper 12
2.3 Den Kumulerede Forekomst Af Type 2 Diabetes I Forsøgsperioden I De Tre Forsøgsgrupper 14
2.4. Motions Påvirkning Af Fasteglycosekoncentrationen I Forsøgsperioden 15
2.5 Delkonklusion 16
3. Træningsprogram 16
3.1 Konditionstræning 17
3.2 Styrketræning 17
3.3 Udstrækning 18
3.4 Motivation 18
4. Kan Fysisk Aktivitet Bruges Som Forebyggelse Og Behandling? 19
4. 2 Delkonklusion 21
Konklusion 22
Litteraturliste 23
Bøger 23
Artikler Og TV-Program 23
Bilag 1 26
Bilag 2 27
Bilag 3 28
Bilag 4 29
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
For at besvare min opgaveformulering har jeg brugt data og konklusioner fra et allerede udført forsøg, fordi det har ikke været muligt at udføre lignede forsøg selv.
Forsøget giver et tydeligt indblik i, at der findes forskellige måder at forebygge diabetes type 2, men at den mest effektive form er fysisk aktivitet og sund kost.
Graferne i forsøget viser vigtigheden af at dyrke motion og leve sundt. Jeg har udvalgt de tre vigtigteste grafer, som viser sammenhængen mellem vægt og fysisk aktivitet, den kumulerede forekomst af diabetes type 2 over forsøgsperiode, motions påvirkning af fasteglucosekoncentrationen i forsøgsperioden. Disse tre grafer svare bedst på min opgaveformulering.
I forsøget fra 1996 til 1999 indgår 3.234 tilfældige ikke-diabetikere med forhøjet faste- og plasmaglucosekoncentrationer. Gennemsnitsalderen var 51 år og gennemsnits BMI var 34.
Der var en række krav for at deltage i forsøget: deltagerne skulle være minimum 25 år, have et BMI på mindst 24 (22 for asiater) og en plasmaglucosekoncentration på mellem 95-125 mg pr deciliter i fastetilstand og 140-199 mg pr deciliter efter en oral glucosebelastning på 75 g.
Koncentrationerne ligger lige på grænsen til at man kunne diagnosticeres med diabetes. Forsøget blev udført på følgende måde: deltagerne blev tilfældigt inddelt i de tre forsøgsgrupper.
En kontrolgruppe fik placebo medicin (1082), en anden gruppe blev medicineret med metformin (1073) og en tredje gruppe skulle gennemgå en livsstilsændring med fysisk aktivitet (1079).
Deltagerne i gruppe 2 fik metformin 850 mg to gange dagligt og anbefalinger til en sund livsstil.
Deltagere i gruppe 3 med fysisk aktivitet fik et program bestående af mindst 150 minutters fysisk aktivitet om ugen og et mål om mindst 7% vægttab efter 24 uger.
Gruppe 3 fik et program, som indeholdt 16 lektioner med sund og fedt/kaloriefattig diæt plus mindst 150 minutters fysisk aktivitet med moderat intensitet om ugen.2
Jeg vil afslutte rapporten med en kvalitativ diskussion omkring resultaterne og perspektiverer ved at inddrage andre perspektiver og holdninger end i analysen.
Spørgsmålene om fysisk aktivitet kan forebygge diabetes type 2 og om motion kan behandle diabetes type 2 tager to forskellige tidsperspektiver.
Det første har fokus på de indsatser, der kan fremme sundhed og sikre at personen forbliver sund og sygdom ikke opstår.
Det andet har fokus på at ændre en sygdomstilstand hos en person til en tilstand, hvor personen er blevet rask pga. motion.
---
Menneskekroppen består af mange celler, som skal have energi. Denne energi kan komme fra glucose. Glucose (C6H12O6) optages i vores tarm gennem indtagelse af føde og videreføres ud i vores blodbaner.
Kroppens respons på den øgede mængde af glucose i blodet er, at nedbringe blodsukkerniveauet igen, og derved reetablere blodsukkerbalancen.
I bugspytkirtlen befinder sig nogle celler, der hedder de langerhanske øger, som blandt andet består af betaceller.
Disse beta- celler registrerer via en receptor når blodsukkeret er for højt. Receptoren giver svar til bugspytkirtlen om, at producere hormonet
insulin.
Bugspytkirtlen sender insulin ud i blodet gennem en udførselsgang (ductus pancreaticus). Insulinen sender derefter et signal til leverceller, fedtvæv og muskelceller om at de skal optage blodsukkeret.
Men for at glucose kan komme ind i cellen, skal der være en GLUT-transporter tilstede. Der findes 12 GLUT-transportere i kroppen. Hvis cellerne skal optage glucose, kræver det en GLUT4-tranporter, som skal bruge insulin for at fungere. Hovedsageligt findes
GLUT4-transporteren i tværstribet muskulatur og
Figur 1: Rask person indtager oral vs. iv glucose (se fodnote 4)
i fedtvæv. På de modtagende celler findes der insulinreceptorer som insulin sætter sig fast på. Hermed har insulin sendt signalet videre og glucose kan nu blive optaget af cellerne. Inde i cellerne bliver der opbygget et lager af glucose (muskelstivelse hvis i musklen) som man kalder glykogen.3
Skriv et svar