Indledning
Diabetes type 2 er en hyppigt voksende livsstilssygdom i Danmark. 252.000 danskere lider af type 2 diabetes og ikke mindre end 360.000 danskere har prædiabetes.
Dette er et problem for individet men også for samfundet, der bruger 31,8 milliarder kroner årligt til diabetes og følgesygdomme.1
Derfor er forebyggelse en vigtig måde at øge livskvaliteten for individet og samtidig reducere samfundsomkostninger på.
For at stoppe udviklingen af diabetes har undersøgelser vist at diabetes type 2 kan forebygges og behandles med fysisk aktivitet, i stedet for medicin.
Fysisk aktivitet gør det muligt for blodsukkerreguleringen at arbejde optimalt, og stimulere blodsukkeret.
I denne SRP vil jeg analysere og dokumentere vigtigheden af fysisk aktivitet som forebyggelse eller behandling af diabetes type 2.
For at kunne belyse dette, gør jeg rede for blodsukkerreguleringen og diabetes type 2’s påvirkning af reguleringen.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Metodeafsnit 5
1. Diabetes Type 2 Påvirkning Af Blodsukkerreguleringen 6
1.1 Blodsukkerreguleringen I en Rask Person 6
1.2 Beskrivelse Af Diabetes Type 2 7
1.2.1 Årsager Til Diabetes Type 2 8
1.3 Insulin 8
1.4 Glukagon 8
1.5 Diabetes Type 2 Påvirkning Af Blodsukkerreguleringen 9
1.6 Følgevirkninger Af Diabetes 9
1.6.1 Mikroangiopatiske Komplikationer 10
1.6.2 Makroangiopatiske Komplikationer 11
1.7 Delkonklusion 11
2. Effekt Af Fysisk Aktivitet På Udviklingen Af Diabetes Type 2 12
2.2 Sammenhæng Mellem Vægt Og Fysisk Aktivitet I De Tre Forsøgsgrupper 12
2.3 Den Kumulerede Forekomst Af Type 2 Diabetes I Forsøgsperioden I De Tre Forsøgsgrupper 14
2.4. Motions Påvirkning Af Fasteglycosekoncentrationen I Forsøgsperioden 15
2.5 Delkonklusion 16
3. Træningsprogram 16
3.1 Konditionstræning 17
3.2 Styrketræning 17
3.3 Udstrækning 18
3.4 Motivation 18
4. Kan Fysisk Aktivitet Bruges Som Forebyggelse Og Behandling? 19
4. 2 Delkonklusion 21
Konklusion 22
Litteraturliste 23
Bøger 23
Artikler Og Tv-program 23
Bilag 1 26
Bilag 2 27
Bilag 3 28
Bilag 4 29
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1.6.2 Makroangiopatiske komplikationer
Der findes tre primære skader på de store blodkar: Hjerneskader, hjerte-kar-sygdomme og fodproblemer.
Forhøjet blodtryk kan give blodpropper og heraf hjerneskader, men alt afhængigt af hvor blodproppen rammer kan den medføre flere forskellige symptomer.
En diabetiker vil have 2-4 gange så høj en risiko for at blive ramt af en blodprop end personer uden diabetes.
Som nævnt i sidste afsnit kan fodproblemer forekomme hvis blodforsyningen til benet ikke er tilstrækkeligt. Dette kan give skader på fødderne, og da diabetikere har nedsat og forsinket sårheling, kan sårene blive forværret.
1.7 Delkonklusion
Dette afsnit har redegjort for blodsukkerreguleringen og diabetes type 2 indvirkning på reguleringen.
Det forklarer hvorfor diabetes opstår og hvordan det indvirker på diabetikerens fysiske tilstand og fysiske formåen.
Viden om blodsukkerreguleringen og følgesygdomme er vigtig for at kunne planlægge et træningsprogram der er tilpasset denne type patienter
fordi de har nogle særlig fysiske udfordringer man bør tage højde for. Denne viden er også vigtig for at forstå at træning bør spille en forebyggende rolle.
2. Effekt af fysisk aktivitet på udviklingen af diabetes type 2
Jeg har valgt at tage afsæt i en amerikansk undersøgelse med en meget stor deltagergruppe.
Det øger validiteten af undersøgelsen og gør den mere repræsentativ for denne befolkningsgruppe, men samtidig er det også interessant, fordi vi i Danmark ser den samme udvikling i livsstilsbetingede sygdomme som i USA
dog med et par årtiers forskydning. USA har altså flere års erfaring med en befolkning med et stigende BMI og diabetes 2 som vi i Danmark kan lære af.
2.2 Sammenhæng mellem vægt og fysisk aktivitet i de tre forsøgsgrupper
De tre grafer A, B og C på figur 418 viser henholdsvis ændring i vægt, ændring af fysisk aktivitet i fritiden og overholdelse af given medicin over en periode på fire år.
På Panel A i figur 4 vises på 1-aksen år og 2-aksen er ændring i vægt i kg. Alle tre grupper har startværdien 0
som er den vægt de har, da forsøget startede. Efter et halvt år har gruppen med livsstilsændringer (lifestyle) skabt en markant
ændring af deres kropsmasse, da gruppen i gennemsnittet har et vægttab på ca 7 kg.
Det markante vægttab skyldes, at glucosekoncentrationen i blodet falder ved fysisk aktivitet.
Det gør, at der omkring muskelcellerne kommer flere kapillærer, som gør at forsøgspersonerne bliver bedre til at forbrænde fedtstof.
Efter et halvt år sker der en forholdsvis jævn vægtstigning i lifestylegruppen (gruppe 3). Livsstilgruppen har efter de 4 år i gennemsnit taget ca 3 kg på igen.
Udviklingen kan sandsynligvis forklares med at deltagerne i starten er meget motiverede til at forebygge diabetes type 2 og har deres opmærksomhed på projektet.
Efter et stykke tid falder motivationen og der bliver slækket på den ugelige træning og kosten og man falder lidt tilbage til de gamle vaner.
Skriv et svar