Opgavebeskrivelse
• En biokemisk redegørelse for relevante kulhydraters opbygning, og en redegørelse for regulering af blodsukkerniveauet hos raske personer samt type 1 diabetikere.
Inddrag viden om hvordan insulin produceres i kroppen samt en forklaring af, hvilken rolle intramolekylære bindinger spiller for insulins proteinstruktur.
• En undersøgelse af, hvordan blodsukkeret påvirkes, når en gruppe forsøgspersoner indtager fødevarer med forskelligt glykæmisk indeks.
Sammenlign forsøgsresultaterne med tabelværdier og diskuter forsøgsdesignet samt mulige fejlkilder. Forklar desuden hvordan forsøget kan anvendes til diagnostik af type 1 diabetes.
• En undersøgelse af sukkerindholdet i en sodavand, hvor du ved brug af eksperimentelt arbejde (video-demonstration) viser, hvordan en kemisk analysemetode kan bruges til at bestemme indholdet af sukker i en fødevare.
Analyser dine forsøgsresultater og valider dit resultat. Redegør desuden for mindst en metode til påvisning af et kulhydrat efter eget valg.
• En diskussion af mulige årsager til og behandlinger af type 1 diabetes. Inddrag viden fra forsøget med glykæmisk indeks.
Problemformulering
Hvordan har kostens indhold af kulhydrater betydning for type 1 diabetikere?
Indledning
Diabetes er en sygdom, som over 200.000 danskere har, hvilket kan udvikles i alle aldre. (Hammelev, 2008, s. 2) Diabetes er en livsændrende sygdom, for dem der har det.
Mennesker med type 1-diabetes er i en tilstand, hvor de ikke selv kan få produceret hormonet insulin, som gør det muligt for kroppen at optage glukose, hvor raske mennesker derimod sagtens kan optage glukose.
Type 1-diabetikeres insulinproducerende beta-celler som er placeret i bugspytkirtlen, fungerer ikke optimalt, hvilket resulterer i ingen produktion af insulin. (Hammelev, 2008, s. 8)
Folk med type 1-diabetes bør forvente ikke at leve lige så langt et liv som raske mennesker. En diabetikers liv vil aldrig blive normalt
grundet den konstante opmærksomhed på deres krop, da optagelsen af glukose ikke sker så nemt som hos de raske mennesker. (Sander, u.d.)
Indholdsfortegnelse
Forside 1
Resumé 2
Indledning 4
1. Kulhydrater 4
- 1:1 Biokemisk opbygning 4
- 1:2 Regulering af blodsukkerniveauet 6
2. Kroppen og insulin 6
- 2:1 Hvordan produceres insulin i kroppen? 7
- 2:2 Hvilken rolle spiller intramolekylære bindinger for insulins proteinstruktur? 7
3. Forsøg og sammenhæng 8
- 3:1 Biologi forsøg 8
- 3:2 Kemi forsøg 10
4. Diskussion 11
- 4:1 Mulige årsager til og behandling af type 1 diabetes 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Bilag 14
Biologi 14
Kemi 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kulhydrater bliver dannet, når planter udfører fotosyntese, og via solens lys kobler de vand og kuldioxid sammen. (Selschau, 2019, s. 672)
Et kulhydrat er et organisk stof, der består af tre grundstoffer: carbon, hydrogen og oxygen. I kulhydrater er forholdet altid 1:2:1, da C- atomer kan lave fire bindinger, O-atomer kan lave to og H-atomer kan lave en binding. (Selschau, 2019, s. 674)
Kulhydrater eller sakkarider bliver typisk inddelt i tre klasser: monosakkarider, disakkarider og polysakkarider. Molekyleformlen for monosakkarider er (CH!)" hvor n er 3 ≤ n ≤ 7, hvilket vil sige, at n er et tal mellem tre og syv. (Selschau, 2019, s. 673)
Monosakkarider indeholder én kulhydratenhed, som enten er glukose, fruktose, galaktose eller mannose.
Et monosakkarid kan blive påvist vha. metoden om Benedicts reagens, da det indeholder Cu!#, som er en blå farve. Når Cu!# har reageret med glukose omdannes det til Cu, som er en rødlig farve.
Dette vil sige, at hvis der indgår glukose i en opløsning, vil opløsningen blive farvet rød, hermed kan et kulhydrat påvises vha. Benedict reagens. (Selschau, 2019, s. 686)
D-glukose er det vigtigste monosakkarid med bruttoformlen C$H%!$. (Selschau, 2019, s. 673) På bruttoformlen ses det, at glukose har seks C-atomer.
Pa C2 sidder der en hydroxylgruppe. På C1 sidder der en aldehydgruppe, hvilket betyder, at glukose bliver til aldohexose, hvor dens karbonylgruppe er et aldehyd. (Selschau, 2019, s. 675)
Glukose er for det meste ringsluttet fordi, C-kæden er bøjet, hvor en reaktion sker, da aldehydgruppen på C1 og hydroxylgruppen på C5 er for tætte på hinanden. (Selschau, 2019,s. 677)
Hermed dannes en ny hydroxylgruppe pa C1, da C5 afgiver et H-atom. Tilbage er et O-atom, som indgår i en ringslutning af glukose. (Selschau, 2019, s. 677)
Ringslutningen består af de første fem C-atomer samt et O-atom, hvor det sjette C-atom sidder udenfor ringen vist på figur 2.
Ringstrukturen kaldes for en pyranose. Da glukosen er på D-form, vender det sjette C-atom opad. (Selschau, 2019, s. 677) Monosakkaridet kaldes for a-D- glukose
hvis hydroxylgruppen på C1 vender nedad, og monosakkaridet kaldes for B-D- glukose, hvis C1’s hydroxylgruppe vender opad. (Selschau, 2019, s. 678)
Skriv et svar