Indledning
Det moderne gennembrud (1870-1890) starter for alvor d. 3.november 1871, da Georg Brandes1 holder en forelæsning på Københavns Universitet.

Forelæsningen handler om hovedstrømninger i det 19énde århundredes litteratur. Georg Brandes menter, at ”Problemer skal sættes under debat” og ”Livet skal fremstilles, som det virkelig leves”.

Rettere sagt vil Georg Brandes tage ting, som førhen ikke er blevet diskuteret eller sat spørgsmålstegn ved, til debat og bryde borgerskabets normer og moral.

Brandes er i oprør mod Romantikken, som fremstiller alting smukt, idyllisk og fantastisk, selvom det ikke stemmer overens med virkeligheden.

Han mener, at samfundet skal forholde sig kritiske til kirke, køn og klasse. I min DHO vil jeg tage udgangspunkt i køn og klasse.

Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................... 2
Problemformulering .......................................................................... 2
Tjenestepigesagen ............................................................................. 3
Analyse af ”Karens jul” ......................................................................... 4
Historisk kilde.......................................................................................... 7
Diskussion og konklusion.................................................................. 9
Litteraturliste ......................................................................................... 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I perioden Det moderne gennembrud (1870-1890) er over halvdelen af kvinder, der bor i København, i det erhverv, der bliver kaldt tyende.

Tyendebetegnelsen er underklassen og bliver anvendt på personer af begge køn, som sælger deres arbejdskraft i form af erhvervstyende eller husgerningstyende.

Tyendet er underkastet Tyendeloven (1854-1915). Tyendeloven indebærer bl.a., at folk, der er tyendet, ingen rettigheder har.

De må ikke stemme, de kan blive opsagt uden advarsel, der er ingen fast løn, arbejdsgiveren må afstraffe arbejderen, som det passer dem og der er ingen rammer for, hvor lang tid de må arbejde om dagen.

Tjenestepigerne er inde under Tyendeloven og derfor lever mange under dårlige forhold, fordi arbejdsgivere må behandle dem, som det passer dem. Over halvdelen af Københavns kvinder er tjenestepiger.

De er afhængige af den indkomst, de får hos familien, de tjener hos og har ingen mulighed for at stoppe på grund af dårlige forhold.

De er fastlåste i underklassen og det er ikke muligt at finde et andet arbejde, når man ingen uddannelse har.

Johanne Meyer er den første, der tager dette problem op til debat. Hun bliver senere formand for Kvindelig Fremskridtsforening og redaktør på kvindebladet ”Hvad vil vi” (1888- 1894). Hun opfordrer husmødre til at give deres tjenestepiger mere fritid og tid til uddannelse.

Dette bliver kritiseret af mange borgere og bliver ikke populært nok til at der kommer nogle lovmæssige ændringer i første omgang.