Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
En charterrejse er en færdigpakket ferierejse hvor transport, hotelophold, rejseleder mm. på forhånd er tilrettelagt af et rejsebureau.
Markedet for charterrejser befinder sig på konsumentmarkedet og har de seneste år oplevet et fald i antallet af charterturister ud af Danmark. Blandt virksomheder som i høj grad har kunne mærke den faldende efterspørgsel, er Spies.
De har nemlig haft et fald på 7.131 rejsende i 2019 i forhold til 2018.
Desuden er disse charterrejser blevet mindre populære grundet en ændring i konsumenternes købsadfærd, som skyldes den varme danske sommer i 2018 og en usikkerhed omkring økonomien, hvilket gør det svært for forbrugerne at planlægge deres ferie.
Den danske charterbranche er en branche, hvor det er forholdsvis svært for udbyderne at differentiere sig fra deres konkurrenter.
Forbrugeren kan som sådan ikke se forskel på om charterrejserne er arrangeret af Spies, Apollo eller et helt tredje selskab.
Der er altså svage præferencer på markedet, da der udbydes relativt homogene produkter. Derfor konkurreres der typsik på prisparameteren.
Markedet for charterrejser i Danmark er på nuværende tidspunkt primært domineret af 5 virksomheder: Spies, Apollo, TUI og Bravo Tours/Sun Tours.
Styrkeforholdet mellem de ovenstående virksomheder er således, at Spies betegnes som markedsleder, da de i 2019 solgte 268.228 charterrejser, sammenlignet med Apollos 167.244, TUIs 157.126 og Bravo Tours’ 148.031.
Apollo, TUI samt Bravo Tours kan derfor betegnes som markedsudfordrer. Markedsfølgerne er eksempelvis SunWeb og Detur, da begge virksomheder er ret fredelige konkurrenter sammenlignet med ovenstående markedsudfordrer.
Af markedsnicher kan der bl.a. nævnes Club La Santa, som i 2019 solgte 18.188 charterrejser.
Virksomheden betjener kun en lille del af markedet, men differentierer sig stærkt fra deres konkurrenter ved at have speciale i aktive ferier.
En ny trend på markedet har fået charterselskaber til at fokusere mere på kvaliteten. Ifølge charterselskaberne ønsker forbrugerne nemlig en mere aktiv og oplevelsesrig ferie.
Dog er der også opstået en trussel fra substituerende produkter. Eksempelvis AirBnb kan tilbyde langt billigere ophold, da dette sker på C2C-markedet.
Opgave 2
Samfundsøkonomiske forhold:
I år 2019 tabte charterbranchen, som tidligere nævnt, 5,4% af sine kunder. En af grundene til dette fald var ifølge bilag 1, at forbrugerne havde en usikkerhed omkring økonomien.
Forbrugerne vil altså bruge færre penge, hvis de ikke er sikre på deres økonomiske forhold. At tage på charterrejser er et forbrugsgode, hvilket er noget af der rammes først, hvis der er nedgang i BNP i samfundet.
I og med at charterrejser kan være et lidt dyrere alternativ til, at selv stå for at planlægge ferien og booke diverse hoteller og flybilletter vis lavprisselskaber, spiller økonomien i husholdningen ofte en afgørende rolle for, om man vælger at benytte sig af charterrejser.
Og hvis den enkelte forbruger får forringet sin købekraft, vil charterrejser være et område, hvorpå man kan mindske sit forbrug kraftigt, ved ikke at tage på charterrejser.
Charterrejsebranchens omsætning er altså i høj grad præget af samfundets økonomiske forhold. Danmark skal derfor være i en positiv økonomisk udvikling og undgå lavkonjunkturer for, at danskerne har en tilstrækkelig købekraft og har råd til forbrugsgoder, som charterrejser.
Kulturelle forhold Udover de økonomiske forhold, spiller de kulturelle forhold også en vigtig rolle for de danske charterselskaber. Inden for charterrejsebranchen ses kulturen som en del af den måde, vi vælger at rejse på.
I mange år har charterrejsen været den førende rejseform for os danskere, men det der ofte sker, når en trend længe har regeret, så̊ begynder en ny mod-trend så̊ småt at opstå̊. For i dag køber langt flere forbrugere nemlig selv flybilletter uden om charterselskaberne.
Hoteller, airbnb-ophold, ferieboliger og billeje bestilles gennem de søgemaskiner, der har gjort markedet langt mere gennemsigtet.
Vi skræddersyr i stigende grad selv vores rejser. Derfor ser man altså flere, der foretrækker den individualiserede måde at sammensætte deres rejse og måden, de rejser på.
Desuden vil forbrugerne nu ikke længere bare have sol og strand, men præferer også at få viden og dybde med hjem fra ferien.
Og dette kan bl.a. opnås ved at tage på storbyferier. I 2018 valgte næsten 4 ud af 10 rejsende danskere at sætte kursen mod kulturelle oplevelser, shopping og lækker mad i en storby.
Skriv et svar