Censur | DHO

Indledning
I denne skriftlige dansk-historie faglige opgave (DHO), tager jeg udgangspunkt i overemnet censur, med et mere specifikt underemne, som lyder på følgende:

Sædelighedscensur og magtforhold i det unge demokrati. Jeg har til opgave at undersøge med udgangspunkt i selvudvalgte kilder

udviklingen af sædelighedscensuren i Danmark i perioden 1849-1969 med fokus på kønsnormer og magtforhold. Derudover skal jeg analysere og fortolke et uddrag af Christian Kroghs roman

Albertine med særligt fokus på tekstens holdning og virkemidler i forhold til emnet censur. Jeg skal desuden med udgangspunkt i overstående diskutere eksempler på

hvordan samfundsmæssige forhold og magtrelationer også har betydning for sædelighedscensur og kønsnormer i dag.

Indholdsfortegnelse
1 Indledning
- 1.1. Introduktion til DHO og censur……………………………… s. 3
2 Undersøgelse
- 2.1.Sædelighedsfejden……………………………………………. s. 4
- 2.2. Prostituerede i praksis………………………………...…....... s. 4-6
3 Analyse
- 3.1. Albertine af Christian Krogh................................................... s. 6-8
4 Diskussion
- 4.1. Diskussion................................................................................s. 8-9
5 Konklusion
- 5.1. Konklusion...............................................................................s. 10
6 Litteraturliste
- 6.1. Litteraturliste.............................................................................s. 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Spørgsmålet stilles ofte: Hvad driver disse unge kvinder til at gå ned ad prostitutionens vej? Af ressentiment mod familien, af skræk for deres vågende seksualitet eller i et ønske om at spille voksne er der mange unge piger

der efteraber prostituerede, sminker sig voldsomt, kommer sammen med drenge og optræder indladende og provokerende, netop fordi de endnu er barnlige, kønsligt umodne og kolde

tror de, de kan lege ustraffet med ilden; men en dag tager en mand dem så på ordet, og fra uskyldige barnedrømme glider de over i handling.

I nogle tilfælde bliver hun hængende ved sin første elsker, lever sammen med ham og tager muligvis også et anstændigt arbejde, men når elskeren så en gang forlader hende

søger hun trøst hos en anden, og da hun nu ikke længere tilhøre kun én mand, mener hun, at hun lige så godt kan hengive sig til alle.

I de mange tilfælde er det endda elskeren selv, der først foreslår hende at sælge sex som en måde at tjene penge på.

Jeg har taget brug af en kilde om en prostitueret, hvis erindringer Vie d’une prostituée, tidskriftet Les Temps modernes.

Hun har offentliggjort en del værker under pseudonymet Marie-Thérèse og beretter følgende om sine oplevelser og tid som prostitueret i en af sagte værker: ”(..) I begyndelsen ville jeg ikke være med til det.

Jeg fandt endda en plads som sygeplejerske på en klinik i kvarteret for at vise ham, at jeg ikke ville ud at trække, men jeg kunne ikke stå i mod ret længe. Du elsker mig ikke, sagde han.

Når man elsker en mand rigtigt, arbejder man for ham. Jeg græd. På klinikken var jeg altid ked af det. Til sidst lod jeg ham tage mig med til frisøren…

Jeg begyndte at gå på gaden! Julot fulgte efter mig for at se, om jeg gjorde det godt, og gav mig et lille praj, hvis der kom betjente.” På mange måder er dette den klassiske historie om pigen

der bliver sendt på gaden af en overordnet, trods det tabubelagte miljø og profession og det faktum, at kvinden fratages sin dyd og anstændighed er det altså stadig manden, som er i kontrol.