DHO | Optakten til Grundloven

Indledning
I nutidens Danmark lever vi under en demokratisk styreform, og dette skyldes hovedsageligt peri-oden op til hvor Grundloven blev skrevet, samt de danskere som trådte i karakter for at få et vel-fungerende Danmark, hvor alle kunne blive hørt. Vi har i dag friheden til at have vores egne me-ninger og holdninger.

Vi kan vælge partier, som vi ønsker at støtte, med en vis sikkerhed i at blive hørt. Vi, befolkningen, er med til at bestemme og forme det Danmark, som vi ønsker, men sådan har det ikke altid været. Før 1849, hvor Grundloven blev grundlagt, blev Danmark styret af kongernes enevælde.

Befolkningen havde til start ikke nogen problemer med den styreform, de levede under, indtil andre dele af Europa pludseligt gik i revolution. Her gik det op for danskerne, at alting måske ikke var helt, som det skulle være.

Jeg vil i denne opgave undersøge optakten til Grundloven, samt hvilke personer og historiske øjeblikke der har haft en indflydelse på det Danmark, vi lever i den dag i dag.

Uddrag
Siden Grundloven blev underskrevet den 5. juni 1849 har vi fejret grundlovsdag, dagen hvor Dan-mark blev et demokratisk styre. Men det som vi kender som demokrati, den dag i dag, var det i virkeligheden det demokrati det blev underskrevet tilbage i 1800´tallet?

Hvis man slår ordet ”demokrati” op i Gyldendals ordbog får du denne definition på ordet:

”demokrati, folkestyre, folkevælde, eller folkeligt selvstyre. De to bestanddele i denne definition, folk og styre, er gennem tiderne blevet fortolket meget forskelligt.”

Altså, demokrati kan være et svært ord at forklare eller finde et endeligt svar på, men det handler om, at man sætter samtalen over magten. At man kan komme til en konklusion ved hjælp af en samtale eller en diskussion, i stedet for at man som højtsiddende i befolkningen kan tage valg med magt.

Den udøvende magt efter grundlovens indførelse lå fortsat i kongens hænder, som selv valgte sine ministre. Konge endte derfor med at blive ansvarsfri og ikke underlagt loven. Kongen havde også den lovgivende mag, men den skulle han også dele med Rigsdagene. Kongen havde dog ikke den udøvende magt, den blev udelukket lagt hos domstolene. Altså, havde kongen stadig meget magt. Han bestemte over hæren og flåden, han kunne erklære krig, slutte fred eller indgå traktater.

Allerede her er den en uoverensstemmelse med demokratiet. Det virker ikke som om at folket har en indflydelse på landet. Kongen kan stadig lave sine egne love, uden at lyttet til folkets stemme.

Grundet grundloven fik borgerne også en række rettigheder. Disse rettigheder var nedskrevne og officielle. Censur bliver forbudt og ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, ejendomsret og andre almin-delige borgerrettigheder blev indført.

Dette er en vigtig ting i det danske demokrati, da demokrati lige præcist handler om frit at kunne udtrykke sig og ytre sine tanker.

For at kunne stemme folketings- og landstingsvalg var der en række regler, man skulle være en mand på 30 år eller over, du skulle have en vis indkomst og være ejer af dit eget hjem. Denne re-gel gjorde at langt færre danskere kunne stemme, og at alle altså derfor ikke havde en indflydel-se.

Der er en række demokratiske træk fra datidens valgsystem som ikke er særligt demokratiske, da alle samfundsklasse ikke havde de samme vilkår. Fattige og kvinder havde heller ikke ret til poli-tisk indflydelse, altså var det kun et mindretal der havde ret til at stemme.

Altså, grundloven gjorde Danmark mere demokratisk, men det var ikke Grundloven i 1849 der grundlage vores danske demokrati. Den har været en stor og vigtig del af processen og et kæmpe skridt i den rigtige retning

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu