Indholdsfortegnelse
Idelogier
Politisk deltagelse
Styreformer
Magt, institutioner og Danmark
Medier
Magt
Metode

David Riesman
Erving Goffman
Zygmunt Bauman
Ulrich Beck
Anthony Giddens
Axel Honneth
Thomas Ziehe
Integrationsformer
Strategier
Livsformer
Lars Denciks
De samfundsøkonomiske mål
Målkonflikter
Det økonomiske kredsløb
Planøkonomi
Markedsøkonomi
Blandingsøkonomi
Det danske arbejdsmarked
Den offentlige sektor
Velfærdsmodeller
Social arv (kapitel 11)
Pierre Bourdieu
Konkurrenceevne
Globalisering
Økonomiske politikker
EU
Metode

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Du er din egen lykkesmed Liberalismen tager udgangspunkt i et individualistisk menneskesyn og betoner menneskets frihed i forhold til staten.

---

Socialisme refererer til en bred vifte af politiske bevægelser der ønsker et socioøkonomisk system i hvilket produktionsmidlerne (fx fabrikker, finansielle institutioner, infrastruktur etc.)

er underlagt politisk kontrol. Denne kontrol af produktionsmidlerne kan have forskellige udtryk.

---

Tilhængere af deltagelsesdemokrati mener, at demokratiet uddanner befolkningen til at blive bedre borgere.

Befolkningen skal være med i så mange afgørelser som muligt, så der vil være mange folkeafstemninger.

Ideen er, at hvis borgerne selv direkte har været med til at træffe en beslutning, vil de i højere grad bakke op om beslutningen.

I deltagelsesdemokratiet mener man, at idealet er det direkte demokrati. Men det repræsentative demokrati er en nødvendighed i det moderne samfund, hvor folk også skal passe deres eget liv med arbejde, familie og venner.

---

Primære grupper er små og præget af tætte, personlige og intime forhold, der varer længe, måske livet ud. Disse forhold er dybt personlige og fyldt med følelser.

Medlemmerne inkluderer typisk familie, barndomsvenner, romantiske partnere og medlemmer af religiøse grupper, der har regelmæssig ansigt til ansigt eller verbal interaktion og en delt kultur og ofte deltager i aktiviteter sammen.

---

Kulturel kapital betegner (symbolske) ressourcer i form af kulturel viden, kendskab til litteratur og kunst, bestemt uddannelse osv., og handler om agentens evne til at forstå det, der i samfundet opfattes som kultur, dvs. agentens evne til at fortolke og afkode kulturens referencesystemer og koder på den rigtige måde.