Indledning
Replikationsbias: publicerer ikke alle resultater - handler om, hvad det er der bliver publiceret. Alt forskning bliver ikke publiceret.

Det er det mere interessante, der bliver publiceret, fordi der er flere, der vil læse det, mens det, der virker mindre interessant, har mindre sandsynlighed for at blive publiceret.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
2)
a.
Stegenga pointerer, at metodologiske sikkerhedsforanstaltninger, der bruges til at dæmpe/formildne confirmation bias, ikke altid virker som ønsket pga. ”blind-breaking”.

Med dette menes der altså, at undersøgelsens subjekter, dvs. testpersoner, gætter hvilken gruppe de tilhører fx ud fra de bivirkninger, som de oplever under forsøget.

Et modargument, der kan fremføres over for Stegenga i forhold hans pointe om ”blind-breaking” kunne være, at man forsøget ikke er designet på en effektiv måde, og det indeholder nogle mangler, som der skal rettes op på.

3)
Den væsentligste forskel på selection bias og instrument bias er, at ved selection bias udvælger forskere specifikke grupper/statistikker med det overordnede formål at få studiet til at se bedre ud.

På den måde opstår der forskellige på subjekterne i forsøgsgruppen og kontrolgruppen. Ved bias gør man brug af måleinstrumenter, der enten virker mere effektive eller sikre, end de i virkeligheden er.

Eller der kan være tale om et forkert valg af instrument til et givent forsøg. Det kunne for eksempel være i dyremodeller, hvor forskere bevidst/ubevidst udvælger dyr, som er særligt sensitivt overfor en bestemt intervention.

4)
Kaplan og Irvins (2015) studier om randomiserede undersøgelser, der var blevet støttet af ’National Heart, Lung, and Blood Institute' (NHLBI) fra 1970 til 2012, af interventioner med henblik på formindskelse af risiko for hjerte-kar-sygdomme og død som følge heraf, handler om Stegenga vil med deres studier i forhold til analysis bias påpege, at Rygning og forebyggelse af kræft og hjertekarsygdomme kan ikke bevises ud fra RCT 1.

Stegenga inddrager på s. 158 Kaplan & Irvin (2015) studier om randomiserede undersøgelser, der var blevet støttet af 'National Heart, Lung, and Blood Institute' (NHLBI) fra 1970 til 2012, af interventioner med henblik på formindskelse af risiko for hjerte-kar-sygdomme og død som følge heraf.

Hvad handler Kaplan og Irvins studier om, og hvad vil Stegenga sige med deres studier i forhold til analysis bias?