Andelsbevægelsen | DHO

Problemformulering
Der ønskes en redegørelse for den økonomiske baggrund for etableringen af andelsbevægelsen i anden halvdel af 1800-tallet. Desuden ønskes der en redegørelse for Georg Brandes tanker om en problemdebatterende litteratur.

Videre ønskes der en analyse af Henrik Pontoppidans ”Bonde-Idyl” (1883) med særligt fokus på de sociale grupper på landet. Desuden ønskes der en analyse af selvvalgte fundatser for andelsmejerier og/eller –slagterier med særligt fokus på den særegne organisationsform.

Endeligt ønskes der en diskussion af, hvorvidt andelsbevægelsen ændrede de sociale strukturer på landet, og i så fald, med hvilke konsekvenser til følge.

Indledning
Jeg har valgt emnet andelsbevægelsen, som er en folkelig bevægelse. Bevægelsen gjorde det muligt for fx bønderne at stige i social rang, ved at de fik høj indkomst igennem andelsmejerierne.

Andelsmejerierne var en styreform, der havde demokratisk lighed, men økonomisk ulighed fordi man fik penge i forhold til, hvor stor en omsætning man havde.

Jeg har valgt emnet, idet jeg synes, det er interessant at undersøge, hvordan de sociale klasser på landet var, og om det kan lade sig gøre at lave om på klasserne.

Indholdsfortegnelse
Problemformulering 1
Indledning 3
Metodeafsnit 3
Redegørelse 4
Andelsbevægelsens begyndelse 4
Problemdebatterende litteratur 5
Analyse 6
Ren Bondeidyl 6
Den særegnede organisationsform 7
Diskussion 9
Blev de sociale strukturer ændret? 9
Konklusion 10
Litteraturliste: 11
Bilag 1 12
Bilag 2 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
På et tidspunkt til gildet, holder skolelærer Pedersen en tale, som jeg finder rigtig vigtig. Han siger: ”Dersom dette er Død, da Gud fri os fra Liv! Men er det Liv, da Gud fri os fra Død!" Skolelæreren prøver at tale borgerne væk fra et oprør, som sker i andre landsbyer.

Han er ikke interesseret i et oprør, fordi det ville medføre, at gårdmændene og ham selv vil miste deres sociale høje status.

Som jeg nævnte tidligere i min redegørelse, om Georg Brandes’ tanker, så går dette oprør ud på, at man skal diskutere tingene og sætte problemer under debat, så folk kan få øjnene op for de problemer, der hærger i samfundet.

Henrik Pontoppidan skrev tit om de store problemer, der var i hans levetid . Fx denne falskhed, som behandles i denne novelle, med at folk i de øverste sociale klasser holder dem i de lave sociale klasser nede.