Problemformulering
Oneliner: Hvordan opleves boligforholdene af de samtidige betragtere?
Redegør for arbejderklassens levevilkår og boligforhold under industrialiseringen. Inddrag Georg Brandes' kritik af periodens litteratur.
Med udgangspunkt i analyser af de to vedlagte tekster ”uddrag af romanen Fra Piazza del Popolo” (1866) af Bergsøe og kilden ”Læge Emil Hornemann ”Til Sundhedskommissionen” ønskes en undersøgelse af, hvordan boligforholdene opleves af de samtidige betragtere.
Diskutér om disse to tekster er repræsentative for det samtidige syn på storbyen.
Indledning
1800-tallet var en helt forandrende tid i Danmark. Det var nemlig her at første industrialisering fandt sted.
Industrialiseringen var det helt store skridt mod det moderne samfund i Danmark, som vi kender i dag. I 1850’erne begynder landbruget langsomt at blive mekaniseret, og mange arbejdere på landet blev derfor overflødige.
For at undgå komplet fattigdom drog en masse mennesker til byen. Samtidig kom flere fabrikker til, og mange havde nu muligheden for at få job dér. Dette kalder man for urbaniseringen.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Industrialisering – Urbanisering – Modernisering 4
3. Lægerne I Byen 5
3.1 Et Kig I Boligområdet 5
3.2 Emil Hornemann – Byens Forkæmper 7
3.3 Delkonklusion 9
4. Samtidige Syn På Storbyen 9
5. Konklusion 10
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
”Fra Piazza del Popolo” er en roman af Vilhelm Bergsøe fra 1866. Jeg vil dog kun tage udgangspunkt i et uddrag af den.
I dette uddrag vandrer en læge en sen nat ud med en bådsmand, hvis datter ligger syg i en forladt bolig. Han skal derfor finde og hjælpe hende.
Uddraget er skrevet med en 1. personsfortæller, hvor vi har adgang til hovedpersonens tanker, og fortælleren refererer til sig selv som ”jeg”.
I uddraget er hovedpersonen en læge, og han er en velrespekteret mand. Indirekte kan man se det på bådsmandens ordvalg, da han snakker til ham:
”Med Forlov at spørge…”5 og ”Med gunstig Forlov…”6 Bådsmanden bruger altså ordene ”med (gunstig) forlov” fire gange og viser dermed respekt til lægen.
I uddraget er lægen en flad person, da vi kun kender ham overfladisk grundet manglende oplysninger. Vi ved, at han er denne læge, der skal hjælpe en syg pige, men vi får intet at vide om hans ydre.
Hovedpersonen er også en statisk karakter, da han gennem uddraget ikke udvikler sig. I starten af uddraget står: ” […] men dog greb jeg […] min overfrakke og ilede med den gamle Mand ned paa Gaden, ”7 og til sidst:
”Det er Lægen, der kommer for at se til Dem. […] Lider de meget? Har De Krampe?”8 . Altså er hans mål at hjælpe pigen både i starten og i slutningen af uddraget.
Lægens indre kan karakteriseres som en sød og barmhjertig person, der er meget engageret i at hjælpe sine patienter. ” […] et Menneske, der i de sidste fjorten Døgn kun havde faaet fire Timers Søvn i Døgnet, og alt det for at redde en Kvinde, som efter min Anskuelse ikke kunde reddes […]”9 Ved ”et menneske” referer han til sig selv og siger, at han vil hjælpe denne kvinde, selvom han er træt og udmærket godt ved, at hun ikke står til at redde. Sproget jeg-personen bruger er også ganske formelt.
”Der var noget forunderligt rørende ved den gamle Sømands strenge Moralitetsfølelse paa den ene Side og Smerten over hans ulykkelige Datter på den anden.
”10 Her bruger han ord som ”forunderligt” og ”moralitetsfølelse”, der normalt bliver brugt i formelle formuleringer.
Altså kan dette også fortælle noget om hans høje status i samfundet, hvorfor han snakker formelt.
Skriv et svar