Industrialisering | DHO

Indledning
I 1870-1910 gennemgik Danmark industrialiseringen, hvor den teknologiske udvikling medførte store forandringer i, hvordan man levede.

Der opstod store forskelle mellem kapitalejere og arbejdere, hvor arbejderklassen følte sig udnyttet. På baggrund heraf udmøntede der sig en decideret kamp mellem arbejderklassen og overklassen som følge af den teknologiske udvikling,

Markante personligheder stod i spidsen for samfundsdebatten, og ved at forholde sig til tekster fra perioden kan man opnå en bedre forståelse for hvordan kampen udviklede sig.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 3
Analyse 6
- Analyse af ”Louis Pio - Fabriksarbejderne” 6
- Analyse af ”Martins Andersen Nexø - Lønningsdag 8
Diskussion 12
Konklusion 15
Litteraturliste 16

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Samtidig var der et overskud af arbejdskraft på landet, og fattigdom var udbredt. Arbejderne på landet valgte derfor at forlade deres tilværelse på landet for at flytte til byen og arbejde på fabrikkerne.

Mens byerne oplever befolkningstilvækst, begynder klasseskellene også at blive mere tydelige. De velhavende virksomhedsejere tjente mange penge på den fattige arbejderklasse og mange virksomheder benytter børn til produktion.

Børn og kvinder lå nederst i hierarkiet under industrialiseringen og vi befinder os stadig i tiden med lovligt børnearbejde og før kvinderne tog kampen op for at få stemmerettighed.

Litteraturen i denne periode ændrede sig også. Det folkelige gennembrud betød at måden Danmark blev fremstillet på, ændrede sig fra et idyllisk glansbillede til et mere barskt og realistisk syn på samfundet.

Forfattere som Martin Andersen Nexø ville illustrere klasseskellen og den uretfærdige måde arbejderne lever på

og hans tidlige værker betragtes også som en del det folkelige gennembrud, som havde endnu tættere fokus på arbejderklassens vilkår.1

Martin Andersen Nexø og socialistiske pionerer som Louis Pio var med til at starte en samfundsdebat. Arbejderne fik nok af livet i slum og følte det er tid til forandring.

Mange strejkede på deres arbejdspladser. Denne sammensætning af underklasse bliver derfor politiske aktive og kæmper deres sag for forandring, og er i dag kendt som partiet socialdemokratiet.

Strejkerne bliver til protester og svulmer op en eftermiddag den 5. maj 1872 til et masseslagsmål mellem politifolk og arbejdere, kendt som “Slaget på Fælleden”.2

Louis Pio udgjorde efterhånden et problem for fabriksherrerene, men i 1877 Louis Pio med penge tjent fra fabriksarbejde så han kan flygte til USA og dette sætter en dæmper på protesterne og alle strejkerne.

Efter en periode hvor arbejderkampen havde vanskelige forhold, begyndte organiseringen og kampen for bedre forhold igen. Organiseringen som medfører den Store Arbejdskamp i 1899.3

---

I 1871 udsendte Louis Pio to pjecer, kaldet Socialistiske Blade I-II. I pjecerne var forskellige artikler, og i artiklen “hvad vi forlanger” udlagde Pio en række politiske krav.4

I afsnittet “Fabriksarbejderne” argumenter Pio for, at staten skal fastsætte regler omkring arbejdstid for mænd og kvinder, samt forbud med børnearbejde.

Pjecen er rettet imod den brede offentlighed, herunder arbejderklassen som modtagere. Samtidig er den retorisk skrevet som krav fra arbejderklassen rettet til statsmagten:

“det vi forlanger er foreløbigt ikke Kapitaler, men blot Love, der kan beskytte os mod at ødelægges fysisk og aandeligt af Fabrikherrerne”.

Pjecen er dermed et levn, som kan belyse, hvilke krav som blev formuleret overfor magthaverne af den tidlige arbejderbevægelse.

Pio havde selv studentereksamen, underviste på Borgerdydsskolen og var funktionær hos Postvæsenet.5 Han tilhørte dermed ikke selv arbejderklassen

men han kan betragtes som en intellektuel med stærke sympatier for arbejderen, og med en klar socialistisk agenda.

I Pjecen samler danskerne ved anvendelsen af ordet “vi”: “Ja, vi er ikke et Fabriksfolk i den Forstand som Englænderne

Franskmændene og Belgierne, men Fabriker har vi, og Arbejdernes Tilstand der er slet ikke bedre end i andre Lande”.

Samtidig bruger han synonymt “vi” om arbejderklassen ved formuleringen af sine 3 krav. Dette er en måde at sætte lighedstegn mellem den brede befolkning og arbejderklassen.

Pio skal i første omgang have gjort opmærksom på relevansen af sin agenda. Han starter med sætningen: “”Hos os er Fabriksvæsnet ubetydeligt", siger Folk.”

Skønt problemet ikke opfattes ligeså markant i Danmark ift. lande som hos “Englænderne, Franskmændene og Belgierne”. Der er stadig stigende mængde fabriksarbejdere i Danmark.

Pio har altså behov for at vække folket, og gøre sin kamp relevant. Dette skyldes, at Pio var en af de allerførste forkæmpere for arbejdernes rettigheder.