Industrialisering | DHO

Indledning
I 1870-1910 gennemgik Danmark industrialiseringen, hvor den teknologiske udvikling medførte store forandringer i, hvordan man levede.

Der opstod store forskelle mellem kapitalejere og arbejdere, hvor arbejderklassen følte sig udnyttet. På baggrund heraf udmøntede der sig en decideret kamp mellem arbejderklassen og overklassen som følge af den teknologiske udvikling,

Markante personligheder stod i spidsen for samfundsdebatten, og ved at forholde sig til tekster fra perioden kan man opnå en bedre forståelse for hvordan kampen udviklede sig.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 3
Analyse 6
- Analyse af ”Louis Pio - Fabriksarbejderne” 6
- Analyse af ”Martins Andersen Nexø - Lønningsdag 8
Diskussion 12
Konklusion 15
Litteraturliste 16

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
I 1871 udsendte Louis Pio to pjecer, kaldet Socialistiske Blade I-II. I pjecerne var forskellige artikler, og i artiklen “hvad vi forlanger” udlagde Pio en række politiske krav.4

I afsnittet “Fabriksarbejderne” argumenter Pio for, at staten skal fastsætte regler omkring arbejdstid for mænd og kvinder, samt forbud med børnearbejde.

Pjecen er rettet imod den brede offentlighed, herunder arbejderklassen som modtagere. Samtidig er den retorisk skrevet som krav fra arbejderklassen rettet til statsmagten:

“det vi forlanger er foreløbigt ikke Kapitaler, men blot Love, der kan beskytte os mod at ødelægges fysisk og aandeligt af Fabrikherrerne”.

Pjecen er dermed et levn, som kan belyse, hvilke krav som blev formuleret overfor magthaverne af den tidlige arbejderbevægelse.

Pio havde selv studentereksamen, underviste på Borgerdydsskolen og var funktionær hos Postvæsenet.5

Han tilhørte dermed ikke selv arbejderklassen, men han kan betragtes som en intellektuel med stærke sympatier for arbejderen, og med en klar socialistisk agenda.

I Pjecen samler danskerne ved anvendelsen af ordet “vi”: “Ja, vi er ikke et Fabriksfolk i den Forstand som Englænderne

Franskmændene og Belgierne, men Fabriker har vi, og Arbejdernes Tilstand der er slet ikke bedre end i andre Lande”.

Samtidig bruger han synonymt “vi” om arbejderklassen ved formuleringen af sine 3 krav. Dette er en måde at sætte lighedstegn mellem den brede befolkning og arbejderklassen.

Pio skal i første omgang have gjort opmærksom på relevansen af sin agenda. Han starter med sætningen: “”Hos os er Fabriksvæsnet ubetydeligt", siger Folk.”

Skønt problemet ikke opfattes ligeså markant i Danmark ift. lande som hos “Englænderne, Franskmændene og Belgierne”. Der er stadig stigende mængde fabriksarbejdere i Danmark.

Pio har altså behov for at vække folket, og gøre sin kamp relevant. Dette skyldes, at Pio var en af de allerførste forkæmpere for arbejdernes rettigheder.

---

1. Arbejdstiden skal forkortes. Pio mener at ved en forkortet arbejdstid blandt arbejderne vil samfundet være mere økonomisk homogent kontra opdelt.

Dette skyldes af flere årsager:
• Arbejderne vil have mere tid til at uddanne sig.

• Fabriksejerne skal have flere arbejder på lønningslisten og, dermed selv have lavere indkomst hvilket skaber en vis grad af social udligning.

• Lønnen for mindre arbejde vil ikke kunne falde, fordi arbejderne allerede får minimum løn til at kunne overleve, så de vil stadig få samme løn, bare for mindre arbejde.

2. Arbejdstiden blandt kvinder skal også forkortes. Hvis både mand og kone bruger størstedelen af døgnet på arbejde, er der ingen til at passe på hverken hjem eller børn.

Pio beskriver selv hvordan hjemmet kan se ud for den almindelige arbejder, “For Øjeblikket er Arbejderens Hjem

naar hans Kone er Fabrikarbejderske, et uhyggeligt, snavset Rum; hun kan hverken sørge for ham eller Børnene i nogensomhelst Retning”.