DHO 20 marts 2020 | Industrialisering og urbanisering

Indledning
Industrialiseringen var en meget fantaserende tid hvor der skete en hel masse nye ting i samfundet. Når man snakker om industrialiseringen taler man oftest om 3 industrialisering perioder.

Den første er den fra Storbritannien som startede i 1700-tallet, Og den anden er den generelle fra midten af 1800-tallet og den sidste er perioden til sidst i 1900-tallet hvor internettet og digitaliseringen kom på banen.

Da industrialiseringen kom til Danmark, blev det kaldt for anden fase og var med til at skabe et helt nyt samfund. Det der primært kendetegnede industrialiseringen, var da virksomhederne begyndte at bruge maskiner for at forbedre produktiviteten og effektiviteten og blev så efter kort tid udbredt over hele Danmark.

Der blev gået igang med jernbanebyggeri så de nye dampdrevet toge kunne transportere hurtigere. Produktionsfaciliteterne blev markant forbedret og effektiviserede.

Jernbanebyggeriet fungerede som motor for den industrielle udvikling. Det skabte en enorm beskæftigelse. Efterspørgsel efter stål og jern, og det skabte vækst i minedrift og i sværindustrien.

Sværindustrien fungerede som grundlag for andre industrigrene. Når ikke- industrialiserede lande senere i historien indledte en industrialisering politik, var første skridt næsten altid etableringen af en sværindustri.

Indholdsfortegnelse
1. Forside s.1 2.
Resume s.2 3.
Indholdsfortegnelse. s.2 4.
Indledning s.3 5.
Metode s.3 6.
Redegørelse af industrialisering og urbanisering s.4
7. Analyse af arbejdsklassernes levevilkår s.5
8. Billedanalyse s.6,7,8
9. Diskussion s.8
10. Konklusion s.8
11. Litteraturliste s.9

Uddrag
I 1800-tallet steg Københavns bybefolkning markant. Fra 1800 til 1901 steg indbyggertallet i København fra 198.000 til 477.000 og provinsbyerne havde en stigning fra 246.000 til 482.000.

Dette gjorde at der var en vækst der var lidt forbundet med den fremadskridende industrialisering. Industrialisering og urbanisering var med til at skabe nye arbejdsklasser i byerne, og det skete først i hovedstaden København.

Fra 1865 til 1897 voksede industriarbejdernes antal fra omkring 30.000 til 94.000 arbejdere. Men industriarbejderne udgjorde kun en del, som var en meget væsentlig del, af den nye arbejdsklasse. Flere tusinde industriarbejder beskæftigede sig med byggeri, imens mange tusinde andre beskæftigede sig med transporten.

En stor del af disse arbejdere bestod af håndværkere. I 1700-tallet havde en håndværkssvend håbet på at bliver mester og åbne sit eget værksted men dette håb gik kun i oplevelse for de få. I perioden
var det ikke kun mænd der var hårdtarbejdende, men også mange kvinder var beskæftiget i industrien.

Det var meget typisk at kvinderne arbejde på tekstilfabrikker og tobaksfabrikker. Andre kvinder arbejdede derhjemme med syning for forskellige virksomheder, eller andre former for
simple produktionsvirksomheder. Kvinderne var meget dårligt betalt, men det betød, at man var ude over problemet med børnepasning. Andre kvinder supplerede mandens indkomst ved at arbejde som vaskekone eller skurekone.

Børn i arbejdsfamilier var også ret ofte med til at hjælpe til, børnearbejde var ikke meget udbredt i industrien men hvis det var nødvendigt, hjalp de typisk til. Christian Eli Christensen var en dansk forfatter og socialistisk revolutionær.

Han fortæller i sin tekst hvordan det var at vokse op på Lolland sammen med sin familie, og derefter flytte ind til et fattigt kvarter som 5-årig i København i Nørrebro som også blev kaldt for
rabarberkvarteret i årstallet 1887.

Hvis man læser Christian Christensens tekst, er det meget let at relatere arbejdsvilkåret som også gældte for ham og hans familie dengang. Hans mor var en meget hårdtarbejdende kvinde som var med til at sørge for familien. Hun skulle producere en masse ildtændere til en lav pris, som hun brugte meget af sin tid på, sammen med hendes søn Christian Christensen.

Deres far arbejde ved siden af men moren blev nødt til at supplere da ting var ret dyre og de frygtede at farens indkomst ikke var nok. Og hvis man kigger på årsregnskabet for 3 hobroarbejder, kan man også se at de tjente en fin formue, men de havde for mange udgifter som gjorde at de lige havde nok til at overleve.

Det er et godt eksempel på hvordan arbejdsvilkårene var dengang. (Christensen, 2011) (Kuhle, 2006, s. p120)

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu