Urbanisering og moderne byudvikling | 12 i karakter

Indledning
Aarhus som vi kender det i dag, er smilets by, en by der næsten aldrig sover og beriger en mangfoldighed der kun bliver større for hver dag.

Mange af os vokser op og ender langt hjemmefra, men der er også nogle der vokser op, og bevæger sig ikke en meter fra sit hjemsted.

Men lige meget hvad, glemmer man aldrig hvor man kommer fra. Om det er fra stationsbyen, forstaden eller indre by, glemmer man aldrig ens barndomssteder, som har været med til at danne os til de personer vi er i dag. ”Men jeg glemte aldrig min barndoms by og dens eventyr og hemmeligheder”.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering: Hvilken betydning har stedet, hvor man vokser op? 3
Teori og metodeovervejelse: 4
Dansk metode 4
Historie metode 4
BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERINGEN 5
Aarhus udvikling og infrastrukturens betydning 5
Forstæderne 6
Medieanalyse af dokumentarfilmen, Aarhus (2005) af Jørgen Leth 7
Vurdering af hvilken betydning Aarhus har for Leth, hvilken betydning Leth har for Aarhus 10
Konklusion på problemformulering: Hvilken betydning har stedet, hvor man vokser op? 10
Litteraturliste: 10

Uddrag
Helt tilbage i 1880’erne, hvor de rigere borgere søgte væk fra byens fattigfolk, var der forstæder. En forstad er en bebyggelse på tidligere friarealer uden for og/eller i forlængelse af storbyer og provinsbyer.

Mulighederne for at kunne tage del i ”den friske luft og grønne områder”, var noget mere usandsynligt grundet den ringe økonomisk-teknologiske udvikling. Men mellem 1950-1965, steg boligproduktion markant, og produktionen fordoblede.

Efter 2. verdenskrig er boligmanglen stor. Grundet masseødelæggelse af byerne og bombardementer, satte det en stopper for udviklingen af byerne. Der opstod hermed store forventninger og behov, for at forbedre gamle boliger, opføre nogle nye, samt anlægge ny infrastruktur.

Forstædernes ekspansion efter 2. verdenskrig bød på en række vellykkede statsstøttede boligbyggerier, eksempelvis Bakkebo i Aalborg og Stjerneparken i Odense. I 1960'erne og -70'erne blev byggeriet for alvor industrialiseret, og man begyndte at anvende betonelementer.

Senere kom der for alvor at komme gang i parcelhusbyggeriet med enfamiliehuset som ideal, og efter at staten gav favorable lån til statslån huse, opstod der en folkevandring fra byerne til forstæderne.

Lejlighederne der blev anlagt i efterkrigstiden, var et svar på overbefolkningen i storbyerne - fx på den københavnske vestegn og det veste Aahus.

Flere af disse boligområder har efterhånden også udviklet sig til at være såkaldte ghettoer.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu