Indledning
Om man var arbejder eller arbejdsgiver var der en enorm forskel i den givende tidsperiode. Dette skyldes samfundsklasserne, der i perioden var.
Ikke nok med, at samfundsklasserne er blevet bedre i dag, end dengang. Arbejdsvilkårene så bestemt ikke ud på den måde, som de gør i dag.
I 1800-tallet fandt utallige strejker og demonstrationer sted, hvilket har været med til at udvikle vilkårene i dag.Hvad er med til at gøre, at folk laver demonstrationer og strejker?
Tilbage i 1850-1914 fik folk en øjenåbne for byen og for at flytte væk fra landet. Dette er kaldt for urbanisering. Arbejdsgiverne havde et stort tab på arbejdsfolk, og arbejdsfolket stod og manglede penge.
Dog var det at flytte til byen ikke det nemmeste. For hvordan skal en familie på fem personer, kunne begrænse sin plads ned, og nøjes med en to værelses lejlighed. For er det så, så meget bedre at bo i byen?
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metodeovervejelser 4
Industrialiseringen og urbaniseringen 5
Arbejdsklassernes levevilkår 6
Sat ud - Erik Henningsen 9
Vinterdag på Kongens Nytorv - Poul Fischer 10
Maleriernes fortælling 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14
Bilag 17
Bilag 1 17
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Urbaniseringen og industrialiseringen var baggrunden til opstarten på en ny arbejderklasse i byerne, primært København.
Fra 1865 til 1897 voksede industriarbejdernes antal fra omkring 30.000 til hele 94.000, og endte på 133.600 i 1914 - heraf var i hvert fald halvdelen fra København.
Dog udgjorde industriarbejderne kun en del af den nye arbejderklasse - den væsentligste del. I denne periode var tusinde beskæftiget til byggeri og transporterhvervene.
Den største del af den nye arbejderklasse bestod af håndværkere. Et ønske for mange af disse arbejdere var, at på længere kunne blive mester med eget værksted.
Denne drøm gik dog kun i opfindelse for meget få. Disse blev set som de faglærte arbejdere . En anden del i arbejderklassen var daglejerne, der inden gennembruddet af industrialiseringen havde knoklet igennem med diverse arbejdsopgaver.
Opgaver for disse arbejdere kunne eksempelvis være havnearbejdere, kuske, håndlanggere på byggepladser, eller natmænd.
Dette var arbejderne, der blev set som ufaglærte. Ikke nok med, at disse arbejdsmænd blev sat i denne kategori - indvandrere blev også set under denne form af arbejdere .
Det var i denne periode ikke kun mændene, der var ude på arbejdsmarkedet og tjene. Kvinderne blev i mange familier nødsaget til at give slip på børnepasningen derhjemme og selv komme ud for at tjene, da det ikke altid var nok med mændenes indkomst.
Skriv et svar