Indledning
En helt ny forandring skete for Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor en nyere teknologi overtog styringen og ændrede på mange af borges liv.

Maskinerne, som blev opfundet, var en af de væsentlige årsager til urbaniseringen. Mange beboere fra landet valgte at flytte ind til byerne for at skaffe bedre fremtidsmuligheder pga. stigende efterspørgsel på arbejdere.

Selvom industrialisering kan ses for at være en positiv udvikling, har udviklingen også en negative påvirkning, som primært ramte arbejdsklassen.

I denne opgave vil jeg redegøre for arbejderklassens forhold under industrialiseringen i perioden 1870-1900. Ydermere, vil jeg lave en kildekritisk analyse af Christian Christensens barndomserindringer med fokus på familiens arbejdsforhold og levevilkår.

Afslutningsvis, vil jeg diskutere og vurdere litteraturens betydning for arbejdsklassens levevilkår i denne periode med udgangspunkt fra novellen ”Lønningsdag”(1900) af Martin Andersen Nexø.

Indholdsfortegnelse
1 Indledning: 2
2 Arbejdsklassens forhold under industrialiseringen (o. 1870-1920) 3
- 2.1 Levevilkårene og arbejdsforholdene for borgerne 3
3 Christian Christensens synspunkter for levevilkårene 5
- 3.1 Børnearbejde som 5-årig 6
- 3.2 Troværdig nok? 6
4 Fra en drøm til virkelighed 8
5 Konklusion 9
6 Litteraturliste 10

Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver

Uddrag
Ideen med at industrialisere samfundet startede med opfindelsen af dampmaskinen. Udviklingen voksede derefter og med hjælp fra dampmaskinen var det muligt at opfinde andre alternative maskiner, såsom damptog og dampskibe.

Disse nye opfindelser gav bedre mulighed for at rejse rundt i verden. Danmark begyndte at importere og eksportere varer på tværs af landegrænserne.

Dermed blev Danmark og handelslandene også mere afhængig af hinanden. Resultatet blev en stigning i Danmarks økonomiske vækst.

For arbejderne i landbruget var industrialisering til stor gavn, da nye maskiner var en hjælpende hånd til at masseproducere og hurtiggøre produktionen af fødevarer.

I og med, at man gik fra håndkraft til maskinkraft, faldt efterspørgslen på arbejdskraften i landbruget. Det medførte, at flere borger valgte at flytte til storbyerne for at arbejde ved fabrikkerne.

De danske provinser og storbyer oplevede derfor en enorm stigning af befolkningsantallet i 1870-1901. Fabrikker fik derfor mulighed for mere billig arbejdskræft, ved at ansætte flere ufaglærte og sænke lønnen.