Problemformulering
Jeg vil gerne gøre rede for baggrunden for den engelske industrialisering, med fokus på arbejdernes vilkår, og hvilke sociale og samfunds aspekter der påvirkede deres hverdag. Samt hvordan industrialiseringen beskrives i tidens litteratur.

Jeg vil dernæst undersøge ændringen i arbejderklassen, og hvilke levevilkår fattige børn havde i England under Industrialiseringen, og undersøge hvordan disse vilkår beskrives af Dickens i Oliver Twist.

Jeg vil herefter diskutere og vurdere samt analysere om Oliver Twist er en realistisk beskrivelse af samtidens forhold.

Indledning
Mit emne til min DHO er den engelske industrialisering er omkring, den engelske industrialisering og dens baggrund.

Så har jeg valgt at gå i dybden med børns vilkår, og som værk har jeg valgt at arbejde med Charles Dickens roman Oliver Twist.

Jeg har valgt lige præcis den roman, da den beskriver godt samtidens forhold i forhold til børnearbejde, og om samfundets forhold.

Den har forskellige samfunds og sociale aspekter, som jeg finder rigtig interessant og spændende. Men også alt fabriksarbejderne og deres vilkår.

Jeg søger nogle svar på selve baggrunden for industrialiseringen, og hvilke grunde der gjorde at børnene og voksenes vilkår på fabrikkerne var så ringe.

Jeg har tænkt mig at benytte mig af nogle kilder, som danmarkshistorien og andre kilder. Som sekundær litteratur har jeg tænkt mig at bruge noget sekundær litteratur, som eksperter har skrevet så at det er mere troværdigt.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Den engelske industrialiserings baggrund 4
Arbejdernes Vilkår 5
Samtidens litteratur 6
Oliver Twist 6
Komposition og virkemidler 7
Ændringen i arbejderklassen 8
En realistisk beskrivelse af samtidens forhold 9
Konklusion 10
Litteraturliste 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Arbejderne havde vanskelige vilkår under industrialiseringen i England i 1800-tallet, det var ikke unormalt for en normal arbejder på en fabrik at arbejde op til 12-13 timer om dagen.

Det var helt normale arbejdstid på en dag i datidens England, der var ikke en arbejdslov der gjorde at man måtte arbejde et maks antal timer i starten af 1800-tallet.

Det var indtil 1833 hvor der kom en ændring i loven eller en regulering i arbejdstiden i England. Det gjorde at man maks, som arbejder måtte have en arbejdsdag der var 12 timer lang, som der dog kun var gældende for kvinder og børn i tekstilindustrien.

Arbejdernes rytme i forhold til arbejdstid var meget strikse, og de arbejdede efter fabrikuret. Den nye forståelse af arbejdstiderne blev ikke indført uden nogen form for modstand. De britiske fabriksarbejder prøvede at indføre at man skulle have fri om mandagen.

Noget briterne kaldte for Saint Monday, man blev endda straffet for at komme for sent eller slet ikke dukke op, når man skulle møde på arbejde.

Det var heller ikke altid helt sikkert at være arbejder på fabrikkerne i England, da man lang fra har de samme sikkerhedsforanstaltninger som vi har i dag.

Maskinerne var virkelig ubeskyttet, op mange fabrikker var der rigtig dårlig luft fugtighed, dårlig indeklima, lydniveauet var rigtig højt, og der var masser af støv.

Der var rigtig mange der fik høreskader, og forskellige arbejdsskader især rygskader, da mange var vant til at have den samme arbejdsstilling hele dagen.

---

Hvis man tager udgangspunkt i en forfatter som Charles Dickens, der selv i sine tekster og romaner beskrev industrialiseringen.

Dickens var selv en del af industrialiseringen i England og har mærket erfaringen på egen krop, da han selv var børnearbejder under Industrialiseringen.

Det gjorde så at de erfaringer blev det stof han tog udgangspunkt i fra de bøger og værker, som han senere skrev. Selvom han romaner og værker var fiktion, var de ting han skrev om i hans historier noget han selv havde prøvet på egen krop.

Derved dannede han disse skildringer i bogen fra noget digtet til, noget han selv havde oplevet. Den skildring havde en effekt på hans bøger, bl.a. i bøger som Oliver Twist, Store forventninger og David Cooperfield.

Forsøgte samtidig at offentligheden skulle have mere fokus på de sociale problemer, som der foregik. Hans værker og Charles Dickens ham selv beskrives i dag, som en af verdens største forfattere.

Det der gjorde ham så kendt var hans realistiske beskrivelser af alle samfundets forskellige aspekter og samfundsklasser i England, som han beskrev af mange af hans værker.