Problemformulering
Min opgave er en undersøgelse af, hvad der rørte sig i den danske arbejderklasse under industrialiseringens sociale strukturer og levevilkår i 1850-1910.
I Engelske socialister af Holger Drachmann vil jeg forsøge at fortolke hvordan hans skildring kommer til udtryk og om den afspejler sig den rigtige situation:
Afspejler hans budskab det egentlige problem? Hænger digtets indhold sammen med de aktuelle forhold? Fremstår den realistisk?
Indledning
I denne DHO vil fokusset være på det danske arbejdersamfund i 1850-1910. Jeg har valgt at skulle fordybe mig indenfor de sociale strukturer og levevilkår i byen.
Historie og danskfaget vil i denne opgave hjælpe med, at give os et bedre og klarer indblik på de indflydelsesrige begivenheder, som har fundet sted i vores levetid og hvordan vores samfund har ændret sig siden.
En analyse af digtet Engelske socialister (1871) vil vise hvordan Holger Drachmann tænkte og hvordan han får problemstillingen fremhævet i hans værk. Jeg vil senere sammenligne digtet med en artikel skrevet af Louis Pio i 1972:
’Maalet er fuldt!’. De havde en fælles syn på samfundet, men har vinklet det på deres egne måde – ens, men alligevel meget forskelligt.
Jeg har valgt at inddrage yderligere information om perioden fra en kortfilm og andre relevante kilder.
Senere vil også forekomme en diskussion, hvorpå jeg sammenligner min redegørelse med mine resultater fra min analyse.
Til sidst vil en endelig konklusion sammenfattes med min problemformulering og forhåbentligt give en tydelig forståelse for opgaveformuleringens stillede opgaver.
Indholdsfortegnelse
1. Indledning 2
- 1.1 Introduktion: 2
- 1.2 Problemformulering: 2
2. Redegørelse 3
- 2.1 Industrialiseringen og industrialismen: 3
- 2.2 Arbejdet i byen: 3
- 2.3 De sociale strukturer og levevilkår 5
3. Analyse af digter og politiker med samme syn 6
- 3.1 Analyse af Holger Drachmanns Engelske socialister (1971) 6
- 3.2 Analyse af Louis Pios Maalet er fuldt! (1972) 8
4. Diskussion 9
- 4.1 Hvordan er Holger Drachmanns skildring sammenlignet med virkeligheden? 9
- 4.2 For meget – for kedeligt? 9
5. Konklusion 10
- 5.1 Svar på problemformulering 10
6. Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
2.2 Arbejdet i byen:
På landet var arbejdet meget ensartet, da man hovedsageligt arbejdede med landbruget.
I byen foregik det meget med handel, tekstil og alt derimellem. Som man kan se på tabellen, så udgør håndværk og industri som den største procentdel med 44,2% af erhvervsfordelingen i købstaden Køge.
Søfart og fiskeri har sig en langt mindre procentdel i sin beskæftigelse. Dette er ret interessant, da Køge ligger ud til havet og derfor burde have sig en fordel indenfor havneindustrien end hvad tabellen viser.
Arbejdsforholdene var hårde og pinefulde. Ifølge en beretning fra Statens Filmcentral varede en gennemsnitlig arbejdsdag på fabrikkerne 12 timer i døgnet i København .
I butikkerne kunne en arbejdsdag vare helt frem til 15-17 timer i døgnet . Børnene kunne også få sig et arbejde udenfor skoletiden.
Men her gældte følgende regler som skulle overholdes: Børn som ikke var fyldt 10 år måtte ikke benyttes på hverken fabrikker eller værksteder .
Børn mellem 10-14 år måtte ikke anvendes i mere end 6,5 time(r) og skulle have et hvil på 30 minutter . Dette tog hårdt på børnene, da disse arbejdstider kunne ligge før og efter skole.
De fik ikke tid til at få sig veludhvilet og knoklede videre dagen efter. Timelønnen for faglærte arbejdere var højere end de ufaglærte, da de faglærte selvfølgelig havde en medbragt viden som de inddrog videre til deres arbejde og derfor kunne medbringe erfaring og kendskab til den valgte produktion.
I en utilfredshed af disse stillede krav om arbejdstimer og alt for lav løn, valgte man at strejke. Her gjorde man krav på højere lønninger og færre arbejdstimer – samt en større hvileperiode.
Hvis arbejderne valgte at udføre en strejke kunne nogle arbejdsgivere vælge at fyre sine arbejdere og bede dem om at finde nyt arbejde, mens andre var villige til at gå på kompromis med disse krav.
I en erindring fra den daværende pensionist Ejler, var han vidne til en strejke hos sin tidligere arbejdsplads ved ”Brødrene Bruun”, som resulterede i en sejr han formåede sig at tilkæmpe i en alder af blot 12 år.
”Her fik jeg lejlighed til for første gang i mit liv at deltage i en strejke. Ja, jeg tør næsten prale af, at det var mig, der fik strejken igangsat. Formålet var at få 30 øre mere om ugen, så vi rundende de 3 kr.”
”Stor var mine forældres overraskelse, da der en dag kom et brev, der bad deres søn møde på Skråen, da man nu gerne ville give kr. 3 om ugen. Dog mindes jeg ikke at der vankede tæsk, men de 30 øre fik jeg ikke lov at beholde.”
2.3 De sociale strukturer og levevilkår
Nu hvor en masse folk flyttede ind til Københavns gader og stræder
var selve byen ikke klar til at huse alle disse landarbejdere med håb om et arbejde i byen. I 1870 var det københavnske indbyggertal 198.000 og frem til 1914 steg antallet med 310%, 614.000 københavnere .
De var meget tæt beboet i disse små lejligheder, hvor 17% bestod af etværelseslejligheder og 33% bestod af toværelseslejligheder i den Københavnske boligmasse i 1880 .
I en etværelseslejlighed boede omkring 2,5 beboere, mens man i toværelseslejlighederne var 1,85 person i hvert værelse – altså over 3,5 person i lejligheden i alt.
I byen var der plads til en større mangfoldighed blandt folket end der var på landet, da man ikke blev holdt øje med i samme grad fordi, at på landet var man højst sandsynligt tilknyttet et sogn, hvori man fulgte dets normer.
Det var man ikke på samme måde i byerne . På landet spillede kirken og familiens normer en stor faktor for ens liv.
Når man flyttede til byen fra landet, havde man mulighed for at stifte sin egen familie og egentlig starte sin generation derfra.
Man var mere selvstændig til at bestemme selv og dermed kunne skabe sine egne rammer for familien.
Hvis man var vant til at følge kirkens ’instrukser’, ville man højest sandsynligt stadig drage det med sig, da man ikke kendte til andet.
Men i og med at samfundet ændrede sig, ville synet på livet og hverdagen også ændre sig til, at man gjorde noget anderledes.
Skriv et svar