Indledning
Oplysningstidens filosofier har dybt præget vores nutidige samfund, og dets fundamentale principper, som f.eks. idéen om magtens deling, er stadig afgørende i dag.
Ikke desto mindre var oplysningstidens begyndelse ikke ligefrem en stærk start for det moderne demokrati.
Enevælden blev etableret i 1660, kort før oplysningstiden fik sit indtog, hvilket erstattede et system, hvor adelen havde betydelig magt og kontrol over kongen og dermed politiske beslutninger.
Bemærkelsesværdigt var tænkere som Ludvig Holberg og andre store intellektuelle på den tid tilhængere af enevældig magt, og dette aspekt gør perioden endnu mere interessant, når vi ser tilbage med moderne briller.
Man kan undre sig over, hvordan oplysningsfilosofferne kunne argumentere for, at deling af magten ikke var det optimale valg. I denne opgave vil jeg udforske indførelsen og udformningen af det enevældige system i Danmark.
Jeg vil derefter analysere Kongeloven fra 1665 med særlig fokus på, hvordan enevælden legitimeres gennem denne lov.
Samtidig vil jeg se nærmere på Ludvig Holbergs komedie "Den Politiske Kandestøber" med det formål at undersøge fremstillingen af politisk magt i værket.
Til sidst vil jeg diskutere forholdet mellem enevælde og oplysning i Danmark og undersøge de komplekse dynamikker mellem disse to aspekter.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørelse
Oplysningstidens filosofi
Optakt til enevældens indførelse
Statsadministrationen under enevældet
Analyse
Analyse af Kongeloven
Analyse af Den Politiske Kandestøber
Diskussion
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I begyndelsen af 1600-tallet var de adelige en magtfuld gruppe i Danmark. Gennem deres tilstedeværelse i rigsrådet medvirkede de til at udvælge kongen og dermed havde de evnen til at begrænse kongens autoritet.
Adelen nød også det privilegium, at de var undtaget fra at betale skat; til gengæld var de forpligtede til at yde militær assistance til kongen under krigstider.
I tidsperioden fra 1657 til 1660 førte Frederik 3. Danmark og Norge i en konflikt med Sverige. Adelens præstation på slagmarken var skuffende, hvilket resulterede i en voksende negativ stemning mod adelstanden blandt befolkningen.
Landet befandt sig desuden i gæld efter krigens afslutning, hvilket førte til, at kongen indkaldte repræsentanter fra adelen, gejstligheden og borgerstanden til en stænderforsamling. Formålet var at diskutere en skattestigning.
Selvom borgerstanden og gejstligheden var enige om, at adelen burde deltage i skattebetaling, nægtede adelen at efterkomme dette.
Borgerskabet og gejstligheden tog derfor initiativ til at henvende sig direkte til kongen med en idé: De foreslog, at kongens magt skulle gøres arvelig, hvilket ville mindske adelens indflydelse i rigsrådet.
Skriv et svar