Indholdsfortegnelse
De unge fravælger den politiske deltagelse
Mangel på anderkendelse trods højt engagement
Politikerenes opførelse på de sociale medier

Uddrag
Ud fra det første bilag er det tydligt, at formanden for dansk ungdoms fællesråd, Kasper Sand Kjær, har en overvejende negativ holdning til den demokratiske samtale der netop kommer til syne gennem de sociale medier:

”På den måde har de nye platforme potentiale til at styrke den demokratiske samtale, men desværre har de negative konsekvenser vist sig langt mere markante.”

Citatet her viser, at på trods af de forskellige platformes potentiale, så har de negative konsekvenser altså været særligt dominerende.

Bilag 1 fokuserer særligt på at de unges tillid til demokratiet er faldet markant over en tidsperiode på 5 år, og at der i dag kun er 46% af de unge som viser en form for politisk interesse.

Kasper Sand Kjær nævner dog også, at de sociale medier ikke er den eneste årsag til en negativ udvikling i unges politiske interesser.

For verden findes stadig ude på den anden side af skærmen, når vores digitale devices er slukkede.

En verden, der i det seneste årti har været præget af en stigende ulighed og social utryghed, der også påvirker vores tiltro til hinanden og det samfund, vi er del af.

Der diskuteres dermed også, om andre årsager til at tilliden til demokratiet generelt er faldene. Ud fra dette bilag får man en særdeles negativ opfattelse af det vi kender som deltagelsesdemokratiet.

Denne form for demokrati kræver mere eller mindre, at en størstedel af borgene deltager aktivt i de politiske samfundsdebatter, både kommunalt og regionalt.

Bilaget nævner også, at de unge ikke bruger de sociale medier, som udgangspunkt, til at deltage i politiske debatter.

”Vi ved også, at de unge anerkender, at sociale medier har gjort det nemmere at deltage i den politiske debat, men at de unge samtidig ikke tror på, at det nytter noget at gøre det.”

De unge anderkender altså at platformene nemt kan bruges til at deltage i debatter på internettet, men de har derimod en manglende tro på, at deres deltagelse ville have indflydelse på politikerne og demokratiet generelt.

Borgerne ved altså, at de har mulighederne og plaformen for aktivt at kunne deltage, ved at diskutere politik på de forskellige sociale medier.

Mange fravælger dog denne mulighed, og dermed bliver systemet langt mindre effektivt, da borgerne ikke tilkendegiver deres holdninger til aktuelle samfundsproblematikker.

Dermed ville et konkurrencedemokrati, eller et deliberativt demokrati være langt mere effektivt, ifølge Kasper Sand Kjær.