Den unge soldats lidelser litterær analyse

Indledning
Krig er vold, ødelæggelse og død. Det har fulgt mennesker gennem flere generationer. Og mennesker har altid været frastødt og fascineret af krig. Krig er en ekstrem måde at udsætte mennesker for livsfa-re. Krig forandrer mennesker. Krig bringer sorg og lidelser både fysisk og psykisk. Man glemmer ikke krig, når først man har været udsat for det. Selv om de fleste helst vil glemme krig, prøver vi at forstå og bearbejde den gennem litteratur. Krig er et af de ældste temaer i litteraturhistorie. Litteraturen giver stemme til ofrene, taberne og alle andre, der har været udsat for krig. Litteraturen husker os på det, vi forsøger at glemme. Nemlig vrede, sorg, smerte, kamp, frygt, savnet. Med andre ord krigens væsen. Teksten ”Den unge soldats lidelser” fra 2012, en novelle skrevet af Kaspar Colling Nielsen, udtrykker hovedpersonens opfattelse af krigens væsen og giver os et indblik i hovedpersonens sorg og lidelser som følge af krig.

Novellen handler om hovedpersonen, der tænker tilbage til sin tid som ung soldat i en koldblodig krig. Sammen med sit hold myrdede han folk og brændte landsbyer. Han tøvede ikke med at dræbe og blev til én, alle frygtede. Efter krigen er han ikke i stand til at leve et normalt liv, og han beslutter sig for at tage tilbage til en af de brændte landsbyer og bygger en hule, hvor han accepterer sine synder og i sidste ende selv bliver dræbt af en landsbydreng.

Uddrag
Vi får ikke at vide hvor historien præcist finder sted. Dog ses der en tydelig kontrast mellem krigens voldsomme miljø og det civile miljø. I tekstens anden del befinder hovedpersonen sig i et krigsmiljø. Vi får heller ikke at vide hvilken krig det er, dog ved vi at det ikke er 2. verdenskrig ”[…] så jeg en dokumentarfilm om anden verdenskrig […]”. Han rejser fra landsby til landsby i løbet af flere år ”Ef-ter et par år havde vi set det så mange gange: først levende […]”. Et tidspunkt under krigen bliver han også sendt ud i nogle bjerge ”På et tidspunkt var vi blevet sendt ud i bjergene […]”, hvilket tyder på at han og krigen ikke befinder sig i Danmark. I det datidige handlingsforløb lever han ikke længere under krig. Han lever i civilsamfundet. Civilsamfundet er dét, hovedpersonen vender tilbage til efter krigen. Og mens han lever som civil, rejser han rundt til de udbrændte byer fra krigen. Indtil han får nok og bruger et år på at bygge en hule i en af landsbyerne. Dér tilbringer han resten af sit liv, før han selv bliver dræbt. Tidsmæssigt strækker historien sig fra nogle få år før krigen til flere år efter krigen. Desuden får vi heller ikke oplyst, hvor længe krigen varede.

Sproget er i starten skrevet i letforståeligt hverdagssprog ”Han var blevet kastet ned et sted i Frankrig i 42 eller 43 […]”. Sproget er subjekt, hvilket giver meget vel mening, da det er en jeg-fortæller. I starten af teksten bruger fortælleren næsten kun ”jeg”. Et stykke ind i teksten, skifter fortælleren over til kun at bruge ”vi”. Skiftet fra ”jeg” til ”vi” sker ved historiens vendepunkt. Det er med til at udtryk-ke hovedpersonens udvikling. Men i sidste del skifter fortælleren tilbage til kun at bruge ”jeg”. ”Vi” bruges til at beskrive en stærk sammenhæng i teksten. Når hovedpersonen beskriver mennesket, væl-ger forfatteren at få det til at lyde humoristisk ” dét er et menneske, sådan ser vi ud. Jord påsmurt kød, hår strittende op af jorden […]”, hvilket også skal afspejle hovedpersonens personlighed; han ønsker at se dem døde, og det er sjovt for ham. Forfatteren bliver til sidst meget kreativ og poetisk med sine valg af ordformuleringer. Han skriver ”ved-bål-siddende”, ”kort-spjæt-faldende”, ”uden-hud-ved-bål-liggende” og flere. Det skaber en anden form for stemning i takt med hovedpersonens udvikling og selvrealisering.

Historien har flere centrale temaer. Der har været krig og det er udgangspunktet for teksten. Og under krig går man igennem meget. Man oplever krigen som et oprør, men det er ikke det eneste oprør, man oplever som soldat her i teksten. ”Det er os eller dem!” bliver der nævnt en masse gange. Det er det fjendebillede, det symbol, soldaterne kæmper for. De kæmper i form af selvforsvar. Indtil de indser, at det ikke er sandt. Fjendebilleder er et af de stærkeste retoriske værktøjer der kan gøre venner til fjen-der og drive mennesker i krig. Selvom fjenderne faktisk slet ikke er fjender. Den unge soldat har efter mange år indset, at alle de folk, han dræbte, var uskyldige. Men det ændrer ikke hans fascination af vold, død og ødelæggelse. Vold er et andet centralt tema, og hovedpersonens fascination af det kom-mer første gang til udtryk ved vendepunktet. Han kan ikke nægte det. En central rolle, som novellen gør til udtryk for, er æstetik og grimhed. Alt det grimme og ulækre, der ses i teksten, har en poetisk værdi og en skønhed i sig selv. F.eks. kan et lig godt være smukt og at sætte ild i folk kan også være en vidunderlig følelse. Dette kommer særligt til udtryk, når jeg-fortælleren beskriver mennesket og dets natur.

Få adgang til hele opgaven

Upload en opgave og få adgang til denne opgave

Hvor brugbar var denne opgave?

Klik på stjernerne for at bedømme opgaven!

Gennemsnitlig bedømmelse / 5. Antal anmeldelser

As you found this post useful...

Follow us on social media!

We are sorry that this post was not useful for you!

Let us improve this post!