• Dansk
  • Uddannelse: STX
  • Karakter: 10 tal
  • Ord: 1421

Indledning
I 1722 oplevede folket for første gang morskaben i komedien "Den politiske kandestøber", skrevet af den norske forfatter Ludvig Holberg.

Og denne morskab er bestemt ikke blevet mindre med tiden, da vi stadig i dag nyder at høre og le af denne komedie.

Det var uventet, at en kandestøber fra den ene dag til den anden skulle blive borgmester, men hvad er det, der gør det sjovt?

Holbergs fornuftige holdning og samfundskritik kommer til udtryk gennem hele komedien, og af den grund udspiller handlingen sig uden for landets grænser, i Hamborg.

Ikke nok med at dette var hans første opførte komedie, den blev også betragtet som en af de mest givtige komedier for læseren. Og det er netop det, der gør denne komedie både underholdende og lærerig.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Geske forandrer sig også og har det svært i rollen som borgermesterinde, til trods for sine forsøg.

Hun forvandler sig til at blive kold, arrogant og hovmodig. Hun bliver en snob, og alt, hvad hun gør og siger, er så påtaget, at også hun bliver til grin.

Antonius er, ligesom Geske var i begyndelsen, imod Hermans projekt, og Holberg vurderer ham positivt, da han er fornuftig og kan se, at han ikke kan studere politik for at kunne fri til Engelke, da han så ville forsømme sit håndværk og ikke længere kunne forsørge sin familie.

Henrik er også imod Herman og gør nar af ham samt er kritisk over for Hermans forehavende, indtil den dag Herman bliver borgmester, og Henrik selv bliver udnævnt til lakaj.

Han er dog en af de få, der bevarer en lidt ironisk afstand til den store begivenhed. Dette kan illustreres med et par citater: "Han er sgu da ikke til at fatte, det var dog et vildt spring af en kandestøber" og "Lakaj! Så avancerer jeg da ikke nær så meget."

Henrik kan beskrives som pengegridsk, da han er optaget af sin egen fordel. Anneke er positiv over for udnævnelsen.

Hun er naivt glad og græder af glæde. Engelke derimod er som Antonius den eneste, der forbliver fornuftig efter udnævnelsen.

Selvom Herman har læst sine politiske bøger, er det ikke nok til at kunne føre en meningsfuld politik. Herman formulerer det selv i moralen, hvor han siger: "At forstå er én ting, at føre er en anden."