Problemformulering
Gør rede for de militære og kulturelle forhold, der er relevante for spørgsmålet for betydningen af krigen i 1864.
Foretag en analyse og fortolkning af Tine (1889) af Herman Bang med fokus på komposition, personkarakteristik og miljøkarakteristik.
Diskutér med udgangspunkt i det foregående arbejde den betydning, som krigen i 1864 havde på den danske selvforståelse.
Indledning
Jeg har valgt bogen Tine, som er skrevet af Herman Bang. Bogen er skrevet i minde om hans moder, og derfor har han valgt, at den skal bære hendes navn.
Under Bangs arbejde med bogen blev der vækket mange minder om hans mor og også om hans barndom, da krigen har haft stor betydning for hans liv.
Bogens handling tager plads under krigen i 1864, og omhandler både krigen, og det liv som hovedpersonen lever. Krigen er beskrevet faktuelt, og tingene hænder som i virkeligheden.
Derimod er det et fiktivt forhold, som der er mellem personerne, altså er det et, som Herman Bang selv har opdigtet. Bogen er udgivet under det moderne gennembrud (1870-1890) i 1889.
Min redegørelse og analyse vil tage udgangspunkt i problemformuleringen: Gør rede for de militære og kulturelle forhold, der er relevante for spørgsmålet for betydningen af krigen i 1864.
Foretag en analyse og fortolkning af Tine (1889) af Herman Bang med fokus på komposition, personkarakteristik og miljøkarakteristik. Diskutér med udgangspunkt i det foregående arbejde den betydning, som krigen i 1864 havde på den danske selvforståelse.
Jeg vil i den første del af opgaven gøre rede for situationen omkring krigen i 1864, og de militære, politiske og kulturelle forhold.
Herefter vil jeg analysere Herman Bangs roman, Tine, med fokus rettet på komposition, personkarakteristik og miljøkarakteristik. Jeg vil i analysen særligt fokusere på folks holdning til krigen, og hovedpersonen, Tines, personlige historie.
Til sidst vil jeg diskutere den betydning, som krigen i 1864 havde på den danske selvforståelse. Jeg vil diskutere hvordan den har ændret sig, men også hvorfor.
Indholdsfortegnelse
Opgaveresumé 2
Indledning: 4
Om krigen i 1864 5
Danmark inden krigen i 1864 5
Ændringer i dansk politik 5
Optakt til krigen i 1864 5
Krigen i 1864 6
Det moderne gennembrud 6
Herman Bang - Tine 6
Krig 7
Fortælleren ved mere end han siger 7
Impressionisme. En lille replik 7
Buldrende kanoner 8
Hjælp til alle - ikke kun familien 8
Håbløs kærlighed 9
Stærk nationalisme 9
Adskillige problemer debatteres 10
Nationalismen slår fejl - Diskussion 10
Konklusion 11
Bibliografi 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Krigen i 1864
Danmark var dårligt stillet til krigen. Den danske hær var for lille til at kunne forsvare sig ordentligt, blandt andet fordi man ikke turde lægge sin tillid hos de tysksindede enheder i Lauenborg og Holsten.
Ikke nok med at hæren var for lille i forvejen, så blev den også nødt til at sprede sig mere ud. ”Om sommeren skulle et frontalforsvar kun dække omkring 8-10 kilometer
men når vådområderne og den lange fjord Slien var frosset til, blev soldaterne nødt til at spredes tyndere ud over et langt større areal,” lyder en udtalelse af Inge Adriansen fra Museum Sønderjylland til en artikel på videnskab.dk.
Krigen endte i et nederlag for Danmark, og resultatet blev et tab af Slesvig, Holsten og Lauenborg. Det var først efter det tyske nederlag i 1. verdenskrig, at Danmark fik størstedelen af det tabte land tilbage.
Det moderne gennembrud
Efter krigen i 1864 så Danmark begyndelsen på det moderne gennembrud (1870-1890).
Det moderne gennembrud var en stor ændring, i forhold til den forudgående periode, romantikken, som var meget præget af følelser. Perioden, det moderne gennembrud, havde dog et andet budskab. Problemer skulle sættes til debat.
Herman Bang - Tine
Herman Bangs roman Tine handler om den unge pige Tine, som bor på Als i Sønderjylland.
Krigen nærmer sig Als, og det bliver voldsommere og voldsommere. Tine hjælper ofte til hos familien Berg. Da fru Berg og sønnen Herluf rejser, forelsker Tine sig i skovrider Berg, hvorefter der begynder en affære.
Berg bliver sendt i hæren, og da han vender tilbage, er han hårdt såret. Berg ønsker blot at se sin kone, hvilket sårer Tine, eftersom hun er forelsket i ham. Romanen ender med at Tine tager livet af sig selv.
Krig
Romanen har et kronologisk handlingsforløb, dog med flashbacks undervejs. Handlingen foregår under 2. slesvigske krig, som også blot kaldes krigen i 1864.
Der er flashbacks, hvor der bliver tænkt tilbage, til før urolighederne. Kapitel 1 i bogen omhandler tiden før krigen, og hvordan Tines liv foregik inden krigen.
Kapitel 2 starter i løbet af ”Dannevirkedagene”, altså dagene lige inden Dannevirke tages i brug. De næste kapitler fortsætter under krigens forløb, mens krigen tager til.
Fortælleren ved mere end han siger
Fortællertypen i Tine er meget særlig. Det er en 3. personsfortæller, som enkelte gange fortæller om personernes tanker, men aldrig rigtigt går i dybden med dem.
Man føler næsten at fortælleren ved mere end han fortæller. Han fortæller forskellige steder Tines tanker, men vi hører også enkelte af de andre personers tanker nu og da.
I stedet må læseren tolke sig til personernes tanker og følelser ud fra handlinger. Dette er et tydeligt kendetegn fra impressionismen, som Herman Bang var meget vild med.
Skriv et svar