Opgavebeskrivelse
(1) Der ønskes en kort redegørelse for de sociale forhold for fattige i Danmark i perioden 1870-1901 og for det moderne gennembrud.
(2) Der ønskes en kildekritisk og litterær analyse af Henrik Pontoppidans Naadsensbrød, 1887 med særligt fokus på tekstens genre og struktur, personkarakteristik og brugen af ironi.
(3) Inddrag i analysen et maleri med samme fattigdomstema.
(4) På den baggrund ønskes en vurdering af Stine Bødkers reaktion på tvangsfjernelsen og en perspektivering til Georg Brandes’ opfattelse af litteraturens formål under det moderne gennembrud.
Indledning
Under perioden Det moderne gennembrud (1870- 1890) , led Danmark under hård fattigdom.
En ny form for litteratur kom ind i billedet, og var med til at skabe debat om samfundets problematikker.
En mere realistisk tilgang til tingende gjorde forfattere især brug af, som et virkemiddel til deres værker.
De danskere der var nederst i samfundsklassen, stod ansigt til ansigt med fattigdommen. Emnet fattigdom bliver belyst. Med Særligt fokus på synet af de fattige, behandlingen af de fattige og forholdet for de fattige, på fattiggården.
Her vises der i den Tværfaglige opgave, hvordan man kan inkorporere historie og dansk, i en opgave.
Opgaven består af en præcis præsentation af min redegørelse, bestående af den historiske periode det moderne gennembrud. Efterfølgende kommer der en redegørelse for forholdende for fattiglemmerne, på de ny opførte fattiggårde.
Herefter kommer en kildekritisk analyse af nådsensbrød, hvor der gives en forklaring på forfatteren Henrik Pontoppidan, og hans troværdighed og brug af ironi.
Herefter analyseres teksten Nådsensbrød skrevet af Henrik Pontoppidan, som netop omhandler den omtalte fattiggård.
Denne tekst giver et indblik i de forhold, som man under den daværende periode levede under. Henrik Pontoppidan var en af de helt store forfattere i Danmark, i den periode.
Han gjorde meget brug af ironi, hvilket gjorde hans tekster unikke. Derefter en billedanalyse af ”udslidt” malet af H.A. Brendekilde. Et maleri, som også illustrerer den enorme problematik.
På baggrund af det, vurderes Stine Bødkers reaktion på tvangsfjernelsen, fra teksten nådsensbrød og en perspektivering til Georg Brandes’ opfattelse af litteraturens formål, under det moderne gennembrud.
Indholdsfortegnelse
Opgaveformulering- Dho 3
Indledning 3
Metode I Dansk/historie- Opgave 4
Redegørelse 4
Kildekritisk Analyse Af Nådsensbrød 9
Analyse Af Nådsensbrød 11
Billedanalyse Af ”udslidt” 14
Vurdering Af Stine Bødkers Reaktion På Tvangsfjernelsen 16
Georg Brande’s Opfattelse Af Litteraturens Formål Under Det Moderne Gennembrud 16
Konklusion 17
Litteratur Liste 18
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Det moderne gennembrud er en litterær periode i Danmarks historien, som foregik fra ca. 1870-1895.
Emner og debatter som blev italesat, og særligt fik vind i sejlene under perioden var ligestilling, kønsdiskrimination, religionens rolle i samfundet debatteres, samt realismen og naturalismen.
En af periodens mest bemærkelsesværdige og markante personer man skal kende til, er Georg Brandes, som var kritiker, litterat og teoretikeren bag det moderne gennembrud.
Kunstnerne i Det Moderne Gennembrud har haft så meget indflydelse, at politikerne ikke længere kunne vende den anden kind til fattigdommen, og den absurde ydmygelse af fattige i Danmark.
Efter krigen i 1864 (2. slesvigske krig) opruster Danmark sig, både økonomisk og mentalt. Folket begyndte at tro og håbe på at der lå bedre tider, ikke langt ude i horisonten.
Danskerne prøvede så vidt muligt at få det bedste ud af det, derfor bliver lysten til forandring også stor. Folk får gode ideer de vil udrette. Som en reaktion på dette sker industrialiseringen så småt.
I takt med den nye teknologi, som fandt sin vej ind på arbejdspladserne skete industrialiseringen (1850-1920) og urbaniseringen. Med industrialiseringen fulgte nye arbejdsmuligheder og arbejdspladser i byerne med.
Med nye arbejdsmuligheder inde i byerne, valgte folk fra landet, at tage deres ejendele og familie under armen, og flytte, i håbet om at skabe bedre forhold arbejdsmæssigt, men lige så vel socialt.
Der investeres i nye fabrikker, nye landbrugsmaskiner og det betyder at arbejdsløsheden daler. Det betyder også at lønnen for arbejderne begynder, at stige.
En hjertevarm optimisme breder sig nu over folket, og håbet bygger sig op blandt borgerne. Folk flyttede i lejligheder og fik arbejde på ny opførte fabrikker.
Stigningen i befolkningstallet i byerne voksede, men pladsen var begrænset. Man boede mange mennesker, meget tæt, med lidt lys og luft. Men som følge af, at folk flyttede til byerne, fulgte der også sociale problematikker med.
Livet som fattig i 1800-tallet var generelt meget dårlig. Da industrialiseringen slog igennem, mærkede Danmark som sagt fremgang, men de fattige fik ikke denne velstand. I stedet fandt sognefogeden ud af hvordan de kunne vende udgifter til profit.
Det blev gjort ved at bygge fattiggårdene. Her kommer begrebet ” man må yde før man kan nyde” ind i billedet.
Da industrialiseringen slog igennem i Danmark, omkring 1850, var der ikke noget, der hed ”Arbejdstilsynet”, og derfor var samtlige maskiner meget dårligt afskærmet.
Hvis man kom til skade på arbejdspladsen, var der ingen forsikring. Hvis Bønderne, som boede på landet, og levede af deres afgrøder
oplevede en dårlig høst gentagende gange, kunne det få alvorlige konsekvenser. Sygdom og alderdom var også en af årsagerne til fattigdom.
Skriv et svar