Indledning
Vi anslår vikingetiden som værende en tid med plyndring og togter. Vikingetiden varede fra omkring år 800 til 1050.
Det var en sværere tid dengang, og man så vikingerne som værende et barskt folk, eftersom de tog ud på togter, og slog alle de kunne ihjel, hvor de også var frygtede, ude i den ikke så kendte verden.
Vikingerne blev derfor set som værende, et krigerisk folk. Men bag denne titel som kriger, eller søfarer, var der også et samfund med magtstrukturer, og et folk som skulle leve under disse forhold, som man havde dengang.
Samfundet dengang var altså opbygget med et hierarki, af konger/høvdinge til at lede små dele af landet, samt et folk under sig som var enten helt almindelige bønder, arbejdere eller slaver.
At dykke ned i disse emner om magtstrukturer og sociale forhold, hjælper ikke kun til at forstå hvordan vikingerne var, men også hvorfor vi er som vi er i dag.
Men i bund og grund i det hele taget hvordan det var at være menneske, engang hvor vi ikke havde samme levevilkår som nu.
Det er derfor jeg vil i denne opgave gå i dybden med netop dette, da jeg mener det er en af de vigtigste faktorer for hvad vi ved om den tids folk, og hvordan vi er blevet som vi er.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Materiale og metodeovervejelser 4
Redegørelse 5
- Hvordan forholdene var i virkeligheden 5
Analyse (dansk) 7
Vurdering 9
- Hvordan sammenlignes Vikings med virkeligheden? 9
Konklusion 11
Litteraturliste: 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I denne opgave ville jeg som sagt redegøre for hvordan magten fra de øverste folk i vikingetiden var, og hvilke sociale forhold folket havde. I vikingetiden var samfundet bygget op, så det var lagdelt.
’’Øverst stod kongen og de store høvdinge - aristokratiet. Frie bønder udgjorde et mellemled. Jordløse landarbejdere lå derunder, og lavest stod trællene’’
Dette forklarer altså hvordan vi i vikingetiden var bygget op aristokratisk, som vil sige at overklassen var dem der havde magten, eller i dette tilfælde, de stærkeste blandt ligemænd, da man ikke før Gorm den gamle, havde nedarvet den plads som leder.
Det var derfor noget man måtte kæmpe for. Vi kunne altså se de første tegn på konger i Danmark helt tilbage i vikingetiden
som dengang ikke havde samme betydning, da der sagtens kunne være flere konger til at styre. Men stadig en struktur bygget op af hvem der var stærkest.
I de mindre samfund var det stormændene eller høvdinge som havde styret, og var blevet valgt af for eksempel andre frie mænd fra samme landsby.
Skulle man have denne titel som høvding til at starte med, var man i første omgang, nødt til at have stor rigdom.
’’Rigdom gav magt. Kun de rigeste havde råd til at ansætte en lille hær, som kunne bane vej for, at en høvdingetitel kunne opnås’’.
Man skulle altså derfor også have penge til at kunne fastholde sin magt, og have råd til at være den øverste i samfundet. Men med magt kom der også et folk under sig, og som sagt var der dengang
de frie bønder i mellemledet, mellem de øverste som høvdingen, og de laveste stående som var arbejdere eller trællene.
Ser man på de frie bønder dengang, kunne man se hvordan det var denne samfundsgruppe som udgjorde størstedelen af vikingetidens befolkning.
Det frie folk var meget bedre stillet end arbejderne og trællene, da de ligesom havde frihed goder fra kongen: ’’Som fri mand nød man godt af den beskyttelse, som kongens lov gav.
Man måtte bære våben, og man havde ret til at blive hørt på tinge.’’ Så de frie i samfundet, nød altså af goder, som kongen/høvdingen havde givet en.
Man havde retten til at blive hørt hos deres forsamlinger, og have en smule indflydelse på folket, siden man var af den højere klasse, som fri mand.
Det havde også de goder at som fri mand, med et stykke jord, måtte man bære på arbejdere eller trælle. Trælle var vikingetidens slaver, og de blev hentet fra forskellige steder fra, men mest Østeuropa og England.
Det var altså folk som blev taget fra deres landsby og derefter sat ind i vikingernes samfund. Dette kan man sige at det aldrig er en god ting at være træl.
Man led under de forhold, som det at være slave indebærede. ’’Slaverne blev betragtet som ”kvæg”, altså som avancerede husdyr
og de boede formentlig i langhusets mørkeste ende sammen med husdyrene’’ . Det vil altså sige at trælle blev set ned på, og var i vikingernes øjne, ikke mennesker, men mere et dyr.
Skriv et svar