De fattige i sidste halvdel af 1800-tallet | DHO | 12 i Karakter

Opgavebeskrivelse
Redegør for de fattige børn på landets formelle og reelle levevilkår i den sidste halvdel af 1800-tallet.

Analyser den poetisk realistiske novelle ”Hyrdedrengen” af Anton Nielsen.

Sammenlign novellen med de to kunstværker ”En Landevej” af H.A. Brendekilde og ”En lille skoledreng, der vogter får ved en dysse” af Carlo Dalgas.

Vurder om afspejlingen af de tre kilders skildring stemmer overens med redegørelsen af de fattige børns reelle levevilkår.

Problemformulering
Hvordan blev de fattige på landets levevilkår afspejlet i den sidste halvdel af 1800-tallet igennem kunsten og litteraturen fra datidens perioder;

Romantikken og Det Moderne Gennembrud og hvordan passer det med skildringen i historiske kilder?

Indledning
Skoleundervisning, ytringsfrihed, stemmeret, kost og logi, socialt sikkerhedshed og menneskerettigheder til alle typer af mennesker er alle vigtige elementer i det samfund, som i dag ses i den vestlige verden og særligt i Danmark.

Det spiller ingen roller, hvorvidt individet er nazist, muslim, handicappet, LBQT+ eller blot fattig og socialt udsat - alle behandles på lige fod af staten.

Sådan har det dog ikke altid været. Siden 1700-tallet er det demokratiske frisindede Danmark, som vi kender, blevet til. Inspirationen til individets frihed, kom sandsynligvis fra den franske revolution.

Stavnsbåndet blev ophævet i 1780-1790’erne og enevælden blev erstattet af ”demokratiet” ved grundloven d. 5. juni 1848. Derefter tog det fart. I takt med mere effektive dyrkningsmetoder kom til, blev ernæringen på landet forbedret og flere overlevede.

Et overskud af folk på landet medførte til udvandring og tilflytning til byerne, for at skabe et livsgrundlag. Den begyndende industrialisering er en de største forandringer på landet.

Den har sammen med landbrugsreformerne bidraget til Danmarks vækst. Både en økonomisk vækst er hændt, men også befolkningstallet steg kraftigt fra 1800-1960.

Som en følge af naturalismens opbrud med Romantikken blev særligt socialt udsatte grupper beskrevet.

Under Det Moderne Gennembrud blev samfundets håndtering af disse grupper diskuteret og de første sten til velfærdsstaten blev da lagt.

I denne opgave vil der blive undersøgt, hvordan de fattige og deres børn på landet levede. Hvilke formelle og reelle rettigheder de egentligt havde

og hvordan alt dette blev afspejlet i datidens litteratur og kunst. Først redegøres der for den danske landskolelovgivning

dernæst tyendelovgivningen fra 1854 og til slut en sunhedsundersøgelse fortaget på land og i by. Novellen ”Hyrdedrengen” er analyseret og undervejs sammenlignet med historiske skildringer af datidens hverdagsliv.

Til slut er perioderne Romantikken og Det Moderne Gennembruds afspejling, af de fattige på landets forhold, i kunst og litteratur vurderet og sammenlignet.

Indholdsfortegnelse
De fattige på landets levevilkår i sidste halvdel af 1800-tallet 0
Indledning: 1
Problemformulering 2
Opgaveformulering 2
Redegørelse for de fattige børns levevilkår på landet i sidste halvdel af 1800-tallet: 2
- Landskolelovgivningen 3
- Tyendelovgivningen 3
- Helbredsundersøgelse i land og by. 4
- Kildeanalyse 5
Analyse af ”Hyrde Drengen” 6
- Præsentation 6
- Analyse 6
Sammenligning og vurdering af ”Hyrde Drengen”, ”En Landevej” og ”En lille skoledreng, der vogter får ved en dysse” 8
Konklusion 9
Litteraturliste: 10
danmarkshistorien.dk, Tyendeloven, 10. maj 1854(2016) 10

Uddrag
I 1814 indførtes tre nye love, der krævede skolepligt for alle danske børn. Landskolelovgivningen skulle sikre at alle børn fra syv års alderen til konfirmationsalderen modtog undervisning.

I 1871 blev der foretaget ændringer i skolelovene, således at de nu blev til en samlet lov. Landskolerne havde, ifølge danmarkshistorien.dk, færre undervisningstimer, ringere undervisningsmateriale samt færre fag end by skolerne havde.

Hos begge skoler var formålet, at børnene lærte at læse, skrive og at regne. Derudover spillede religion en væsentlig rolle både formelt og reelt.

Gennemgående var det vigtigt, at eleverne fik indblik i danmarkshistorien. På landet var skolen en 7-årig proces med undervisning hver anden dag, så børnene kunne hjælpe til derhjemme.

Uset var det dog ikke, at skolerne gjorde reguleringer så den øverste klasse kun havde 1. dags skolepligt i sommerhalvåret.

Det gjorde man, så børnene kunne hjælpe til i vækst og høst sæsonen. Skolelovgivningen gjorde det formelt ulovligt at fratage børn deres skolegang, hvilket fremføres i landskolelovgivningen paragraf 17:

” Da Børnene i enhver Classe skulle undervises paa eengang, og Skolens Indretning ikke tillader, at det, som til bestemt Tid bør læres, særskilt kan vorde giennemgaaet med dem, som udeblive fra den fælles Underviisning;

saa er det nødvendigt, at alle Børn, dersom de skulle have Nytte af deres Skolegang, flittigen og uafbrudt besøge Skolen i den foreskrevne Tid” .

Reelt var der dog ingen speciel striks tilgang til hvilke børn der mødte op, og hvilke som udeblev.

Stadig i 1910 gik kun 63 procent af de undervisningspligtige landbørn i skole. Det vidner om hvor mange, som har haft travlt med at tjene og arbejde i stedet.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu