Primær socialisering: Forældre og de nære relationer.

Sekundær socialisering: Institutionerne, skoler m.m. opdrager børnene – efter den første vigtigste påvirkning. Den påvirkning fra samfundet uden for familien, der kommer ”ovenpå” den primære socialisering.

Dobbeltsocialisering: At børn ikke kun bliver opdraget af forældre, men samtidig også i børnehaven af pædagoger. Man får forskellige input.

Tertiær socialisering: Den voksnes socialisation (f.eks. gennem arbejdsmarkedet og medier).

Norm: En regel eller ”retningslinjer” for hvordan man bør opføre sig. Skreven eller uskreven. Hvad der er acceptabelt at gøre i en bestemt gruppe/situation.

Internalisering: Optagelse og indlæring af det omgivende samfunds værdier og normer.

Rolle: Et sæt af normer.  Hvem man er i en gruppe.  F.eks. kønsroller. Den rolle skifter når det er over for venner, forældre, kæreste, i skolen osv.

Rollekonflikt: Adfærd og forventninger harmonerer ikke med hinanden.

Social sanktion: Måder at straffe/belønne hinanden for at overtræde/overholde de sociale regler (normer), f.eks. indenfor en gruppe.

Indholdsfortegnelse
Primær socialisering:
Sekundær socialisering:
Dobbeltsocialisering:
Tertiær socialisering:
Norm:
Internalisering:
Rolle:
Rollekonflikt:
Social sanktion:
Referencegruppe:
Det senmoderne samfund (kort udgave):
Kultur:
Den kulturelle kode:
Det komplekse kulturbegreb:
To typer af kultur
- Individualistisk kultur:
- Kollektivistisk kultur:
Tre typer af børneopdragelse
- Autoritær (patriarkalsk/religiøs) opdragelse:
- Demokratisk opdragelse:
- Laissez faire opdragelse:
Mainstreamkultur:
Subkultur:
Modkultur:
Strategier for opnåelse af national identitet
- Stamtavlestrategien:
- Tilvalgsstrategien:
Diskurser om indvandring i den offentlige debat
- Os/dem-diskursen:
- Den multikulturelle diskurs:
Minoritetspolitik:
- Dansker:
- Indvandrere:
- Efterkommere:
- Etniske minoriteter
Lise Togebys 3 forklaringer på kulturelle forskelle:
- Individbaserede egenskaber:
- Gruppeegenskaber:
- De institutionelle rammer:
3 identitetsformer for etniske minoritetsunge:
3 strategier etniske minoritetsunge kan benytte:
De 3 integrationsformer:
- Assimilation:
- Segregation:
- Pluralistisk integration:
De 3 samfundstyper (se udleveret skema):
Fordomme:
4 sociologiske forklaringer (teorier) om fordomme:
Medborgerskabstanken:
- Kulturel integration:
- Social integration:
- Identitetsmæssig integration:
4 dimensioner er speciel afgørende for det kollektive program:
Kriterier for vellykket integration:

Demokrati:
Diktatur (autokrati):
Styreformer:
- Demokrati:
- Autokrati (diktatur):
- Teokrati (diktatur):
Totalitære stater:
Demokrati som styreform:
Demokrati som ideologi:
Sekularisme:
Islamisme:
Menneskerettigheder:
Typer af rettigheder:
FN’s Menneskerettighedserklæring (1948):
Universalister:
Kulturrelativister:
Robert Dahl:
Den danske magtudrednings krav til et sundt demokrati:
Fordelingspolitik (gammel politik/vandret linje):
Værdipolitik (ny politik/lodret linje):

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Minoritetspolitikken kan placeres på et spekter fra ensartethed/homogenitet hvor kravet er assimilering eller segregation (indvandrere skal fralægge sig sin oprindelige kultur eller holde den for sig selv) til mangfoldighed/pluralisme hvor der arbejdes på reel ligeret for minoritetsgrupper.

Et samfund kan dog på nogle områder have lovgivning der satser på ensartethed/homogenitet (f.eks. alle undervises på dansk i folkeskolen)

mens det på andre områder følger en mangfoldighed/pluralistisk linje (f.eks. ret til at danne privatskoler hvor indvandreres/efterkommeres oprindelige sprog og kultur har en central betydning, men hvor der også læres dansk).