Indholdsfortegnelse
Opgave: Kulturelle Udfordringer for Indvandrere Og Efterkommere
- Redegørelse:
- Analyse:
- Tilvalgsstrategien Og Stamtavlestrategien
2. Inddrag Begreberne Køn Og Etnicitet Og Forklar Årsagen Til Disse Udfordringer.
- Vurderinger:
3. Vurder Hvordan Ayse Har Klaret Udfordringerne.
4. Kommentér Dette Udsagn Fra Artiklen:
- Jeg Er en "Pæn Pige", Og Det Er Man, Hvis Man Ikke Kommer Sent Hjem
- en Pæn Pige
- Skole. Hjem. Skole. Hjem.
- Eksaminer Klaret Til Ug
- Lærere Sætter Sig I Respekt

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
REDEGØRELSE:
1. Gør rede for nogle af de kulturelle udfordringer, Ayse har været udsat for i Danmark.

ANALYSE:
Sammenlign Tyrkiet og Danmark ved hjælp af kulturteoretiske begreber og modeller. Inddrag eventuelt Geert Hofstedes 6 kulturdimensioner (Se bilag 1. bagerst)

Tilvalgsstrategien og stamtavlestrategien
Nationalt, kulturelt fællesskab handler om ting som sprog, religion og historie. I stamtavlestrategien er dette fællesskab vigtigt.

Modsat er man ifølge tilvalgsstrategien en del af det danske fællesskab, hvis man har lært eller er i gang med at lære at begå sig i Danmark.

Dvs. man vælger at være dansk. Fokus er på evnen til at indgå i kulturelle og sociale sammenhænge. Generalsekretær i Red Barnet og tidligere Folketingspolitiker for Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen er fortaler for dette perspektiv.

Vores habitus er med til at opbygge en række ressourcer indenfor forskellige områder. Disse ressourcer kalder Bourdieu for kapital. Han taler om økonomisk, social, symbolsk og kulturel kapital.

Økonomisk kapital handler om penge og ejerforhold. Økonomisk kapital kan optjenes og arves. Social kapital går på de familiære relationer, kontakter og netværk. Symbolsk kapital opnår man gennem navn, status, udseende o. lign.

Den kulturelle kapital kommer til udtryk gennem beherskelsen af forskellige sociale koder. Det kan være, hvordan man hilser på hinanden, hvilken respekt man viser sin leder, eller hvornår man klapper i Operaen.

Den kulturelle kapital siger både noget om det enkelte individ og er medvirkende til, at vi er i stand til at forstå vores omgivelser.

Kulturel kapital er knyttet til uddannelse. Jo mere uddannelse, jo mere kulturel kapital. Konkret kommer den kulturelle kapital til udtryk i vores almene dannelse, livsstil, interesser, forbrug m.m.

Det tøj, vi går i, og den mad, vi spiser, om vi går i biografen eller på museum, og om vi dyrker sport eller læser bøger, siger både noget om os som individer og om de sociale rammer, vi indgår i.

Bourdieus begrebsapparat kan fx bruges til at se på flygtninges situation, når de kommer til et nyt land. I deres hjemland vil de måske have haft en vis mængde kapital, men den er ofte svær at tage med.

Så deres situation i det nye land er, at de sjældent har hverken økonomisk, social eller symbolsk kapital.

Nogle har måske en uddannelse, men da den kan være svær at få godkendt i det nye land, har de heller ikke megen kulturel kapital at gøre godt med.

De kender ikke de sociale normer og spilleregler i det land, de er kommet til. Så på alle måder står de svagt i kampen om kapital.

Den bevægelige kultur
Det, der ifølge Appadurai er det afgørende kendetegn ved den senmoderne verden, er bevægelighed.

Ikke kun mennesker, men også medier, teknologier, finanser og idéer bevæger sig på kryds og tværs af grænser. Globaliseringen giver en dynamik